Bliv en del af det dygtige radiografteam på Hvidovre Hospital

dato

Er du autoriseret radiograf i Danmark, og ønsker du at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team? Så har vi en spændende stilling i Radiologisk Sektion på Hvidovre Hospital.

Om os

Radiologisk Sektion er en del af Afdelingen for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin (RSN) på Amager og Hvidovre Hospital. Vi udfører et bredt spektrum af undersøgelser, herunder:

  • Konventionel røntgen, gennemlysning, ultralyd, CT, PET-CT og MR
  • Undersøgelser, der understøtter hospitalets ortopædkirurgiske, gastroenterologiske, børnemedicinske, palliative, kardiologiske og infektionsmedicinske afdelinger – og snart også neurologien
  • Undersøgelser i vores nye akutmodtagelse, hvor vi tilbyder røntgen, CT, ultralyd og MR
Vi prioriterer faglig udvikling højt og tilbyder:

  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling for både nye og erfarne radiografer
  • Intern undervisning, kursusaktivitet og deltagelse i kongresser
  • Sparring med beskrivende radiografer og superbrugere i det daglige arbejde
Hos os har man mulighed for faglig specialisering. Flere radiografer arbejder delvist med PET-CT, MR eller ultralyd af DVT og børnehofter. Afdelingen har desuden et stærkt fokus på forskning og videreuddannelse – vi har gennem de seneste 10 år uddannet bl.a. 11 beskrivende radiografer, 2 ph.d.-radiografer og flere MSc- og diplomuddannede radiografer.

Vi værner om et godt arbejdsmiljø i samarbejde med vores engagerede arbejdsmiljørepræsentanter og forflytningsgruppe.
Da vi arbejder i 3-holdsskift, vægter vi medindflydelse på vagtplanlægningen højt. Vores vagtplanlæggere er selv radiografer og forstår balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Hos os får du et stærkt kollegialt fællesskab – både fagligt og socialt. Du kan få et glimt af hverdagen hos os på vores Instagram profil

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Er engageret, fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle sig
  • Deler sin viden og bidrager til det gode samarbejde
  • Er hjælpsom og fleksibel, når situationen kræver det
  • Har sans for både alvor og humor på rette tid
Praktisk information

Ansættelsesdato: 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 6. november 2025
Samtaler: Afholdes løbende

Kontakt:
Overradiograf Sonja Kudsk
38 62 31 42
✉️ sonja.elisabet.kudsk@regionh.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/092d72f2-9cac-4859-9cf4-52ee820e2669

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet