Bliv en del af cyberdivisionen og arbejd med kritisk IT-infrastruktur og sikkerhed i Forsvarsministeriet

dato

Er du typen, der gerne vil forstå, hvordan tingene hænger sammen helt ned i detaljen?
Motiveres du af at løse tekniske problemer, arbejde med kritisk infrastruktur og udvikle dig i et stærkt fagligt miljø?

Vi søger tekniske profiler med interesse for moderne IT-drift, platforme og sikkerhed – både dig, der er tidligt i karrieren og dig, der kommer med solid erfaring og specialistviden.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, teknisk stærk og har lyst til at lære.

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som leverer IT-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Afdelingen for Teknologi Infrastrukturs vigtigste rolle, er at sørge for håndteringen af de primære infrastrukturopgaver, der rækker ud i hele Koncernen. Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og vi skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte, lige fra Oksbøl til ansatte ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Afdelingen Teknologi Infrastruktur er beliggende i Hvidovre, hvor Cyberdivisionen har sit hovedsæde. Vi består af fire sektioner; netværk, infrastruktur systemer, datacenter og remote services.

Vi varetager opgaver, der omhandler datacentre, serverhåndtering, fysiske netværk samt software på både servere og end points på vegne af hele Forsvaret. Vi har en bred kontaktflade ud i organisationen, og du vil, ligesom dine kolleger, få et stort netværk, både internt og til øvrige myndigheder i Forsvaret. Selvom vi anvender den etablerede kommandovej, er vores organisation influeret af, at dørene til alle husets øvrige chefer altid står åben, og du kan altid få sparring på alle niveauer i organisationen, eller blive peget i den rigtige retning.

Vi har stor respekt for hinanden og er bevidste om, at vi når målet sammen. Det er afgørende for os at lytte til os selv og hinanden, da det både sikrer trivsel og skaber et solidt fundament for vores opgaveløsning.

Om stillingen
Du bliver en del af et miljø, hvor teknik, drift, stabilitet og sikkerhed går hånd i hånd.

Afhængigt af din profil og dine interesser kan du arbejde med områder som:

  • PKI / SIK
  • Windows Core og Windows-klienter
  • Gateway- og netværksløsninger
  • Bruger- og datahåndtering
  • Kryptografi og sikkerhed
  • Teknisk systembehandling
  • MSI-pakketering og softwareudrulning
  • Software Asset Management (SAM)
  • Linux (Red Hat)
  • Storage og backup
  • VMware og virtualisering
  • VDI-platforme
  • Logistik og teknisk understøttelse
Du får mulighed for både at arbejde bredt og specialisere dig over tid. Selvom vi arbejder inden for en tydelig kommandostruktur, er kulturen præget af høj tilgængelighed og tæt samarbejde på tværs af organisationen. Døren står altid åben hos både ledere og kolleger, og du vil opleve gode muligheder for sparring, videndeling og hjælp til at finde den rette vej videre – uanset niveau i organisationen.

Om dig
Vi søger en kollega, der har lyst til at tage ansvar og bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Du skal være åben for nye idéer og have evnen til at tænke innovativt, samtidig med at du har fokus på detaljerne. Din evne til at kommunikere klart og effektivt vil være essentiel i samarbejdet med teamet og vores samarbejdspartnere.

Måske er du nyuddannet med masser af teknisk nysgerrighed. Måske har du flere års erfaring med drift, infrastruktur eller systemadministration.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Har teknisk forståelse og interesse for IT-infrastruktur
  • Kan analysere og fejlfinde systematisk
  • Har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • Trives med ansvar og komplekse tekniske opgaver
  • Kan samarbejde med både teknikere og brugere
Du kan komme fra mange forskellige baggrunde – fx som:

  • IT-tekniker
  • Infrastrukturkonsulent
  • Systemadministrator
  • Supporter med teknisk tyngde
  • Driftstekniker
  • Nyuddannet datatekniker eller lignende
Det, der betyder mest for os, er din lyst og vilje til at arbejde sammen med os. Vi er overbeviste om, at vi kan lære dig det, du har brug for at vide, for at få succes i rollen.

Hvis du har lyst til at høre mere, inviterer vi gerne på en uforpligtende kaffesamtale efter

fremsendelse af ansøgning og CV.

Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et stærkt teknisk fællesskab med høj faglighed og fokus på videndeling. Vi arbejder med løsninger, der skal fungere i praksis – stabilt, sikkert og effektivt.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Spændende og varierede tekniske opgaver
  • Mulighed for specialisering og certificeringer
  • Erfarne kolleger og stærkt samarbejde
  • Et miljø med plads til både læring og ansvar
  • Moderne teknologier og komplekse platforme
  • Gode muligheder for faglig udvikling
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du interesse for stillingen, er du velkommen til at søge med det samme. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Steen Rydicher på telefon 7281 4400.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bbad046b-4b09-4d7a-8c8f-b1bbde7ab45b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler