Bliv administrativ koordinator i uddannelsesteamet for SOSU- og sygeplejestuderende

dato

Er du den kinesiske tallerken jonglør vi står og mangler som en del af vores uddannelsesteam? Vi er stolte af at være med til at uddanne den næste generation af SOSU’er og sygeplejersker og vil rigtig gerne have dig med i vores team.

Vi fik ikke fundet det rette match i første omgang og det gør, at vi nu kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige, prøver nye ting af sammen og mangler dig der kan hjælpe os med at få overblik, struktur og har hånd i hanke med de administrative opgaver.

Hvem er du? Du er uddannet kontorassistent gerne med kommunom. Det er en fordel at du har arbejdet med elevadministration tidligere.

Du kan lide at arbejde selvstændigt med mange forskellige administrative opgaver og du lader dig ikke skræmme af, at skulle orientere dig og arbejde i flere forskellige systemer ad gangen. Du er struktureret, systematisk og har en naturlig flair og interesse for at få den administrative del af vores fælles opgave til at stå helt skarpt.

Dit fokus hos os vil primært være administrative opgaver vedrørende uddannelse af elever i deres ansættelsesperiode – dette indebærer bl.a.:

  • Oprette ansættelser, foretage ændringer og afslutte elever i OPUS rollebaseret indgang
  • Oprette elever samt øvrige opgaver i EduAdm
  • Tildele IT-rettigheder i ID-Connect
  • Lave grundplaner, udrulle og taste elever i KMD vagtplan
  • Søge refusioner m.m. i Vitas og Virk
  • Læsning og håndtering af mails i Fællespostkassen
Der vil desuden være forskellige ad-hoc opgaver og daglig pasning af vores telefon. Du vil også fungere som referent ved div. møder og samtaler med elever og til dels studerende, f.eks. fraværssamtaler.

Du er som person serviceminded, positiv, bevidst om egen kommunikation og gerne med en god portion humor. Du skal være god til at skabe struktur i en omskiftelig hverdag og have lyst til at understøtte det gode arbejdsmiljø i vores lille gruppe.

Hvem er vi og hvad er fordelene ved at være en del af vores arbejdsplads? Vi er et lille uddannelsesteam bestående af 4 uddannelseskoordinatorer som arbejder med både SOSU-elever og sygeplejestuderende. Dertil den nu ledige stilling som administrativ medarbejder (som måske er dig?).

Vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden, både med åbenhed og humor, i hverdagen. Vores leder er også leder af et plejehjem i Sundhed og Ældre, vi derfor et selvkørende team i hverdagen, men med tæt sparring af vores leder og en klar og tydelig fælles retning.

Vi dækker hele kommunen med 4 plejehjem, en Midlertidig Døgnrehabilitering samt Hjemme- og Sygeplejen, hvor vi sammen med kliniske vejledere, elevansvarlige og vejledere i praksis på enhederne sikrer os at eleverne og de studerende får nogle gode forløb. Vi har gennemsnitlig 150 uddannelsessøgende igennem uddannelserne om året, fordelt på forskellige uddannelsesoptag.

Hvordan får vi dig godt introduceret til vores arbejdsplads? I Hvidovre Kommune arbejder vi som organisation målrettet på at få alle vores nye kollegaer godt ombord. Det gælder både elever, studerende, medarbejdere og ledere. Der er i den forbindelse indført makkerordning i forhold til nyansatte, du vil derfor få en makker fra en anden enhed, der også arbejder med administrative opgaver, selvom de ikke er helt de samme som dine.

Vi vil gerne give dig en god start på dit nye job og det gør vi ved at skabe det bedste forløb for dig, hvor du både introduceres til arbejdspladsen og fællesskabet samt de forskellige opgaver og systemer – enten ved sidemandsoplæring, kurser eller grundige vejledninger.

Det praktiske når du søger hos os Er du nysgerrig og vil vide lidt mere om os eller stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til uddannelsesleder Britt-Marie Sølvkjær på tlf. nr: 93 51 61 98.

Er det dig, der skal være vores nye kollega, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning og CV.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med fremmøde mandag-fredag.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2026 samtaler afholdes d.8. juli 2026. Samtalen vil tage afsæt i en case.

Ansættelse pr.1. september 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig
Hilsen alle os i uddannelsesgruppen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/70116ea9-1d7f-4aa3-92df-2271269f23cb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet