Arbejdsmiljøkoordinator/-rådgiver til Cyberdivisionen hos Forsvarsministeriet

dato

Vil du være med til at sikre et sikkert og sundt, fysisk og psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne i vores organisation, Cyberdivisionen.

Har du flair for arbejdsmiljøarbejde, samt hvad der skal til for at skabe en god arbejdsplads, hvor samarbejde og selvledelse er vigtigt.

Så er det måske lige dig vi søger!

Om os
Cyberdivisionen er en del af IT-staben under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi har til opgave at levere IT-drift og -udvikling på hele Forsvarsministeriets område. Vi består pt. af cirka 700 medarbejdere, der sikrer det digitale fundament og cyberforsvar for ministerområdets mere end 20.000 ansatte såvel nationalt, som internationalt.

Du får mulighed for at tage en masse ansvar og bruge en bred pallette af dine faglige kompetencer, herunder særligt indenfor arbejdsmiljøområdet.

Du bliver en del af vores arbejdsmiljø team, som er placeret i Koordinationsafdelingen, hvor du er tæt på ledelsen, som fuldt ud støtter op om arbejdet.

Du kan i høj grad udvikle dig i rollen som arbejdsmiljøkoordinator/-rådgiver, og du får et kæmpe netværk da du skal samarbejde med mange aktører både i vores egen division og bredt ud i hele Forsvaret. Og så får du de skønneste og dygtigste kollegaer, der findes!

Hos os er det gode arbejdsmiljø og psykologisk tryghed i fokus, og du vil få mulighed for løbende at dygtiggøre, specialisere og videreuddanne dig. Vi skal kunne understøtte Forsvaret i både fred, krise og krig, og du vil få mulighed for at deltage i spændende opgaver og situationer, du ikke ser andre steder.

Om stillingen
Som Arbejdsmiljøkoordinator/-rådgiver fungerer du sammen med en rutineret arbejdsmiljøkoordinator/kollega, som fagkompetence på arbejdsmiljøområdet, herunder støtte til formanden for Cyberdivisionens myndighedsarbejdsmiljøudvalg, arbejdsmiljøinspektøren, arbejdsmiljøudvalg og -grupper i deres daglige opgaver.

Du vil også skulle varetage følgende opgaver:

  • Rådgiver for og samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdsmiljølederne, samt medarbejdere i Cyberdivisionen.
  • Samarbejder med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om gennemførelse af APV-processen.
  • Bistår lokale chefer/ledere med dialogmøder, udarbejdelse af handleplaner og realisering af disse, samt løbende opfølgning på handleplaner.
  • Støtter koordination og gennemførsel af divisionens arbejdsmiljøarbejde, herunder:
    • Bistår ved udarbejdelse af risikovurderinger.
    • Efterlever årshjulet for myndighedsarbejdsmiljøudvalgetsmøder.
    • Bidrager ifm. vedligehold af Cyberdivisionens arbejdsmiljøorganisations interne websider.
    • Løbende oprettelse og udfyldelse af anmeldelser af arbejdsulykker, med årsagsanalyser og handleplaner, samt opfølgning på disse.
    • Medvirker til at planlægge og gennemføre kampagner inden for arbejdsmiljøområdet.
Herudover støtter du ved besøg af Arbejdstilsynet, er superbruger i anvendelsen af forsvarets arbejdsmiljødatabase, indgår i undervisning af organisationen i risikovurderinger og oprettelse af ulykker, nærved- og handleplaner, samt deltager ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses egenkontrolbesøg/runderinger på arbejdsmiljøområdet (interne tilsyn) i egne lokalområder.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og er fagligt velbevandret i arbejdsmiljølovgivningen og med arbejdsmiljø arbejdet i praksis.

Hvis du skal lykkes i rollen, er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig, dynamisk og travl hverdag, hvor omstillingsparathed er en integreret del af arbejdet og hvor pragmatisme og kreativitet til tider er en nødvendighed for at få enderne til at mødes.

Derudover skal du kunne bevare overblikket i en hverdag med stramme terminer. Du er endvidere god til at koordinere, samt være forudseende og sikre planlægning i god tid, med en veludviklet situationsfornemmelse og dømmekraft.

Det er en fordel, hvis du har en god og intuitiv IT-forståelse, således at du forholdsvis hurtigt formår at benytte og navigere i vores systemer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Advedøre Holme i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljøinspektør Anne-Berit Andersson på telefon 2049 1599 eller arbejdsmiljøkoordinator Billy Schøtt Hansen på telefon 4036 2626.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie fra 18.07.2026 til og med 09.08.2026.

Ansøgningsfristen er den 31 juli 2026 og vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4a9f989c-3162-42fa-82ce-fa58d07b7811

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler