Brænder du for arbejdsmiljøarbejdet og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø for medarbejdere i psykiatrien.
Fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøkonsulenten understøtter centerledelsen i det strategiske arbejdsmiljøarbejde på tværs af centeret. Vores strategiske fokusområder er styrkelse af sikkerhed og tryghed og nedbringelse sygefravær.
I praksis varetages arbejdsmiljøarbejdet af lokale arbejdsmiljøgrupper, som du rådgiver og understøtter i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. En del af dit arbejde, foregår i vores sengeafsnit og ambulatorier tæt på medarbejderne og patienterne. Du forstår derfor at være nysgerrig på deres virkelighed og har lyst til at understøtte processer og implementere i et tæt samarbejde med klinikken.
Dit ansvarsområde og dine opgaver
Du skal bidrage til arbejdet med at sikre tryghed og trivsel blandt medarbejderne, fremme et godt arbejdsmiljø og integrere arbejdsmiljøtænkning i det daglige arbejde – både på organisatorisk og operationelt niveau. Det sker i samarbejde med centerledelsen, afsnits-/enhedsledelserne, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg. Derudover kan du have andre AC-opgaver på centret.
Helt konkret varetager du bl.a. følgende opgaver:
- Understøtte arbejdsmiljøgrupperne og ledelsen med at løse udfordringer i arbejdsmiljøet, særligt i relation til det psykiske arbejdsmiljø.
- Koordinere arbejdet med trivselsundersøgelser og arbejdspladsvurderinger, herunder facilitere lokale dialogmøder om trivsel og arbejdsmiljø og understøtte det efterfølgende arbejde.
- Koordinere tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet samt bidrage til de opfølgende processer i klinikken.
- Sagsbehandle og kvalitetssikre indberetninger samt følge op på arbejdsskader og interne registreringer. om vold og trusler.
- Koordinere det formelle arbejdsmiljøarbejde som afholdelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse, supplerende arbejdsmiljøuddannelse og valg til arbejdsmiljøorganisationen.
- Præsentere dataanalyser om trivselsmålinger, sygefravær og ulykker for centerledelse og MED-udvalg.
- Andre mindre projekter, der ikke snævert relaterer sig til arbejdsmiljø, men understøtter klinikken.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling og en bred kontaktflade til medarbejdere og ledere i organisationen.
Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du en del af et konsulentteam med forskellige fagligheder blandt andet en sikkerhedskonsulent, hvor alle lige som arbejdsmiljøkonsulenten har en central opgave i at understøtte klinikken i at kunne levere behandling af høj kvalitet.
Vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø såvel fagligt som socialt, hvor humøret er højt, og hvor der er tid til sparring eller en konstruktiv dialog.
Derudover vil du få mulighed for sparring på arbejdsmiljøområdet med de andre arbejdsmiljøkonsulenter på Amager og Hvidovre Hospital.
Vi forventer ikke, at du ved alt om psykiatrien på forhånd. Derfor vil vi planlægge et introduktionsforløb ud fra din erfaring og kompetencer.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse med relevant videreuddannelse på master eller kandidatniveau.
Du har erfaring med arbejdsmiljørådgivning gerne fra sundhedsvæsenet. Du er hjemme i teori og praksis i forhold til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og kender Arbejdstilsynets tilsynsmetoder og arbejdsmiljølovgivningen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for arbejdsmiljøområdet
- Har flair for relations opbygning og motiveres af at møde og arbejde sammen med andre mennesker
- Har organisatorisk forståelse og evner at indgå som sparringspartner på forskellige organisatoriske niveauer
- Er opsøgende på de svar om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, du ikke selv sidder inde med
- Kan facilitere møder og undervise i relevante arbejdsmiljøtemaer
- Stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation og kan facilitere møder og undervise
- Strategisk tænkende og har erfaring med at arbejde i en politisk organisation
- Kan gå i detaljen og fordybe dig fx i dataanalyser på arbejdsmiljøområdet
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og aflønnes i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har stillingen som Arbejdsmiljøkonsulent vakt din interesse, så søg via linket her på siden senest d. 7. juni
Ansøgningen skal indeholde CV samt relevant dokumentation.
Vi afholder samtaler d. 10. juni
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, arbejdsopgaverne eller teamet kan du kontakte Administrationschef Rasmus Bremer på 20 53 03 06, teamkoordinator/kvalitetskonsulent Anne Lønborg Johansen på 21 39 22 82.
Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager er som en del af Amager og Hvidovre hospital beliggende på Digevej 110, Hans Bogbinder Alle og Gammel kongevej. Vi har 650 ansatte, 9 døgnafsnit og 7 ambulante afsnit.
.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8f13cdef-0f4c-4622-a3ad-63d1a2b90471