Aktivitetsmedarbejder til Krogstenshave plejehjem: Skab livskvalitet og fællesskab for beboere

dato

Vil du være med til at udvikle aktiviteterne for 24 skønne beboere, med hver deres unikke livshistorie på Krogstenshave plejehjem?

Som aktivitetsmedarbejder på afdeling 29 og 31.1 bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor du skaber liv, glæde og nærvær gennem meningsfulde aktiviteter, beboerne kan spejle sig i.

Du får mulighed for at drive og udvikle aktiviteter, der styrker livskvaliteten hos den enkelte beboer ud fra deres egne ønsker. Vi prioriterer at skabe aktiviteter, som beboerne har lyst til at deltage i, og som giver dem gode oplevelser, fællesskab og følelsen af at blive set og hørt.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her.

Om jobbet og din hverdag Du planlægger og gennemfører aktiviteter, alt fra højtlæsning, musik og bevægelse til kreative værksteder og udflugter. Du skaber relationer og tryghed gennem nærvær og samvær med beboerne og du arbejder tæt sammen med beboerne om at vælge og forme aktiviteter, så deres ønsker og behov bliver hørt og inddraget.

Der er faste fælles aktiviteter på tværs af huset, hvor du også er med til at facilitere en fælles aktivitet på ugebasis, det kan fx være at stå i kiosken eller stå for strikkeklubben. Du kommer til at være en del af de andre afdelinger også.

Det er en stilling med skiftende vagter.

Din arbejdsdag vil være meget afvekslende, kun fantasien sætter grænser.

Hvad kommer du til at bruge din tid på:

  • Stå for fælles aktiviteter både i egen afdeling, på tværs i huset afdeling og på tværs af huset sammen med de øvrige aktivitetsmedarbejdere
  • Vi er en seniorvenlig by og har vores egen bus. Vi tager på ture med beboerne, både i kommunen og ud af byen. Derfor skal du have B kørekort
  • Plejeopgaver, du er en del af morgenplejen og deltager i fælles måltider i afdelingen og med til at skabe hjemlig hygge
  • Relationsdannelse til den enkelte beboer med afsæt i deres livshistorie, og møder dem med nysgerrighed
  • Vidensdeling og observationer ved triage med dine kollegaer i egen afdeling og dokumenterer i CURA
Hvem bliver dine nærmeste kollegaer? Du bliver en del af afdeling 29 eller 31, hvor vi sammen skaber en hverdag præget af faglighed, åbenhed og fællesskab. På afdeling 31.1 har vi netop afsluttet demensrejseholdet og er nu frontløbere i den videre implementering af arbejdet med demens i hele huset hen over sommeren.

Vi sparrer med hinanden, deler viden om beboerne og hjælper hinanden i hverdagen, så alle føler sig trygge og hørt.

Vi værner om det sociale fællesskab gennem fælles arrangementer og aktiviteter uden for arbejdet. Samtidig møder vi beboerne der, hvor de er, og tager udgangspunkt i deres interesser og livshistorie for at skabe meningsfulde aktiviteter, der giver dem glæde og livskvalitet.

Og hvem er du som menneske Du er kreativ, og finder aktiviteter, der passer til det, beboerne har lyst til. Det kan være filmaftener og spil til gåture, musik eller hyggelige aktiviteter ude i vores dejlige sansehave. Du bidrager med nye idéer og er optaget af, at skabe en hverdag, hvor beboerne er aktive og oplever at være en del af fællesskabet på deres præmisser. Du er nærværende, og har let ved at få alle med, både individuelt og i grupper.

Vi ser gerne, at du har en terapeutisk baggrund som fysioterapeut eller ergoterapeut, men du kan også være pædagog eller have en autoriseret sundhedsfaglig profil, gerne med erfaring i aktivitetsarbejde.

Vi søger to aktivitetsmedarbejder, en til hver af vores to afdelinger, og sammen finder vi ud af, hvilken afdeling der passer bedst til dig og dine kompetencer.

Hvad tilbyder vi: Du bliver en del af et team i et miljø, hvor alle deler viden og lærer af hinanden. Du samarbejder med kollegaer om aktiviteter både på afdelingen og du bliver en del af et netværk af aktivitetsmedarbejdere på tværs af afdelingerne.

Du får en nærværende og tilgængelig leder, hvor der er plads til sparring, idéudveksling og et tæt samarbejde i hverdagen. Vi vægter åben dialog højt og det er vigtigt for os, at du føler dig støttet og hørt.

Når du starter hos os, får du et grundigt onboardingforløb med introduktion og oplæring i dine opgaver og løbende sparring med din leder.

Velkommen til Krogstenshave Plejehjem Krogstenshave er Hvidovre Kommunes største plejehjem med mere end 160 beboere fordelt på seks afdelinger. Vi har en bred sammensætning med administration, teknisk service, rengøring samt et kvalitetsteam bestående af to kvalitetssygeplejersker, en professionsbachelor i sundhed og ernæring og tre farmakonomer.

Hos os går hjerte, faglighed og fællesskab hånd i hånd. Vi skaber hver dag et trygt og meningsfuldt hjem for vores beboere.

Vores motto er, at ’Vi er sammen om Krogstenshave’.

Interesseret så gør vi tingene lidt anderledes. Vi er nysgerrige på, hvorfor jobbet er spændende for dig, og hvad du bidrager med som kollega. Derfor behøver du ikke skrive en traditionel ansøgning.

I stedet beder vi dig om at:

  • Sende dit CV
  • Besvare følgende spørgsmål

    1. Giv et eksempel på, hvordan du vil skabe relation til beboerne. Hvad kan du som person bidrage med til deres hverdag?

    2. Hvordan får du idéer til aktiviteter, og har du allerede nogle tanker? Beskriv hvordan vil du sikre, at beboerne bliver inddraget i aktiviteten og har lyst til at deltage?

    3. Hvad er vigtigt for dig på en kommende arbejdsplads?
Lyder det som noget for dig? Har du spørgsmål til stillingen eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning på Krogstenshave. Så er du meget velkommen til at kontakte Astrid, afdelingsleder afd. 29 på tlf. 25418386 eller Camilla, afdelingsleder afd. 31. 1 på tlf. 25418385.

Vi holder samtaler i uge 26.

Stillingen er med fastansættelse på fuld tid. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eacc59cc-4d80-42e4-a7bc-7c0971617083

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet