Er du autoriseret sygeplejerske med lyst til ansvar, selvstændighed og varierede opgaver? Så har du nu mulighed for at blive en del af aftenvagtsteamet i Hvidovre Kommunes Hjemmepleje.
Som aftensygeplejerske får du en vigtig rolle i at sikre borgernes tryghed og velvære i eget hjem. Du arbejder med kliniske vurderinger, medicinadministration, akut sygepleje og palliativ pleje og er med til at gøre en reel forskel for borgerne, når behovet er størst. Stillingen indebærer ansvar for både planlægning og udførelse af plejeopgaver, hvor din kliniske dømmekraft og evne til at handle hurtigt er afgørende.
Vi søger en sygeplejerske, der er fagligt velfunderet eller har et stærkt ønske om at opbygge erfaring inden for hjemmeplejen. Som ansvarshavende sygeplejerske kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket i komplekse situationer og tage det kliniske lederskab. Samtidig trives du i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til videndeling og fælles opgaveløsning.
Empati og borgerfokus er en naturlig del af din tilgang. Du er nærværende, lytter til både borgere og pårørende og arbejder målrettet på at skabe tryghed og kvalitet i plejen. Da hverdagen kan være uforudsigelig, er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat og ansvarsbevidst.
Vi tilbyder en fast stilling i et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du får grundig oplæring og løbende sparring, så du er godt klædt på til opgaven.
I Hvidovre hjemme- og sygepleje arbejder vi desuden med implementering af ældreloven og vi har ambition om at udvikle sygeplejen til gavn for borgerne. Som aftensygeplejerske bliver du en vigtig rolle i dette arbejde.
Praktisk information
Stillingen er på gennemsnitligt 29 timer ugentligt og følger et 5/2-rul med arbejde onsdag og torsdag samt fredag, lørdag og søndag i lige uger.
Kørekort kræves.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2026
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke på tlf. 41850256.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4ad532d6-c3c4-4b09-84a0-549030e30844