Brænder du for at servicere Hvidovre Hospitals brugere, og har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der er tempofyldt og spændende. Trives du på et fælleskontor med mange afbrydelser og synes, hverdagsfri også kan noget; så er det dig, vi har brug for i hospitalets Information. En sjældent udbudt stilling er nu ledig.
Informationen er placeret ved hospitalets hovedindgang og har til opgave at yde service til hospitalets besøgende og personale, der henvender sig med spørgsmål enten personligt eller pr. telefon i tidsrummet 7.30-22.00 alle årets dage. Personalet i Informationen har derudover en række opgaver i relation til Patient- og Brugerservice for hospitalets ansatte og brugere som administration af ID-kort til ansatte, garderobeadministration, kassefunktion, telefonomstilling samt -administration.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
▪ Betjening af telefonomstillingen
▪ Kundebetjening ved Informationslugen
▪ Ad hoc opgaver
Vi søger en administrativ medarbejder med følgende kvalifikationer:
▪ Har relevant faglig uddannelse/CV
▪ Kender til hospitalsterminologi/hospitalers afdelinger (ikke et must men klart en fordel)
▪ Kan have mange bolde i luften på én gang
▪ Er meget serviceorienteret og har en god situationsfornemmelse
▪ Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
▪ Er fleksibel
▪ Har kendskab til IT på brugerniveau
▪ Taler engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder:
▪ Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
▪ Stor kontaktflade til hospitalets øvrige afdelinger
▪ Tæt samarbejde med fagligt og socialt engagerede kollegaer
▪ En varieret og travl hverdag med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling
Kontakt
For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Lotte Møller Sørensen pr. tlf. 3862 3000 eller faglig leder Dorte Rasmussen pr. tlf. 3862 2030.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer med skiftende vagter i et (næsten) fast rul. Vær opmærksom på at du skal være indstillet på ændringer i vagtrullet ved helligdage og ferieperioder. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 17. august eller efter aftale.
Ansøgning
Ansøgning indeholdende relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt CV, sendes online via vores e-rekrutteringssystem senest søndag d. 14. juni. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3053d4cd-f0ea-4193-9947-ecfae6a96fce