BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af holdet i staben Patientforløb, hvor faglighed og godt kollegaskab er i højsædet? Du skal trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor koordinering og overblik er et par nøgleordene.
Vil du med på holdet? Så er det nu du skal søge!
Din rolle og dine opgaver
Vi søger en udadvendt administrativ medarbejder, som kan navigere i en travl og skiftende hverdag. Vores nye kollega er fremragende til at holde overblik, planlægge og arbejder selvstændigt på tværs af faggrupper og interessenter.
Din hverdag vil være varierende, og du kan forvente stor omskiftelighed i de administrative opgaver, du skal løse. Du kan selv være med til at præge din opgaveløsning med afsæt i dine kvalifikationer, men du skal bl.a.:
- Bistå afdelingsledelsen ift. det løbende økonomiske overblik, samt foretage indkøb og fakturabehandling
- Varetage diverse personaleadministrative opgaver samt indberette løn ift. afdelingens timelønnede medarbejdere
- Ansvar for praktiske og administrative opgaver, herunder ansvar for afdelingens IT-udstyr
- Ansvar for dataindsamling og kursusregistrering
Det er kendetegnende for Patientforløb at vi har et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, men opgaverne stiller krav til selvstændig opgavevaretagelse. Du kommer til at indgå i et professionelt arbejdsmiljø sammen med engagerede kollegaer både i Patientforløb, i administrationens øvrige stabe og i de kliniske afdelinger.
Om dig
Du skal have en administrativ uddannelse og gerne erfaring indenfor sundhedsvæsenet.
Du har et godt overblik, arbejder struktureret og kan bevare overblikket, når du har mange deadlines. Du har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor en dag sjældent ligner den anden.
Du kan genkende dig selv i nedenstående udsagn:
- Du har en grundlæggende økonomi- og regnskabsforståelse, samt erfaring med SAP og Silkeborg data
- Du har erfaring med IT og er avanceret bruger af Office-pakken
- Du har en forståelse for hospitalets organisering og rammer
- Du forstår vigtigheden af kvalitet og rettidighed i opgaveløsningen
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
- Du er struktureret, initiativrig, opsøgende og undersøgende
- Du kan hurtigt omstille dig til nye opgaver og arbejder selvstændigt
Vilkår og ansættelsesforløb
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2024 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Dit primære arbejdssted vil være på Hvidovre matriklen.
Amager og Hvidovre Hospital er akuthospital for den sydlige del af Region Hovedstaden og servicerer mere end 500.000 borgere. Her handler det om liv – også i Administrationen.
Patientforløb er en af hospitalsadministrationens seks stabe og består af 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner og almen praksis. Du kan desuden finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Nete Villebro på telefon 20 48 09 37 eller stabschef Lotte Hede på 38 62 05 56 for yderligere oplysninger om stillingen eller om vores afdeling.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest onsdag den 22. november 2023. Vi afholder samtaler mandag d. 27. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940890