Vicedirektør til Neurocentret, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en stærk leder med lyst og energi til at indgå i ledelsesarbejdet på Rigshospitalet, Danmarks største specialiserede hospital? Så søg denne stilling som centervicedirektør.

Jannick Brennum

Centerdirektør Neurocentret,

Direktionen Rigshospitalet

Om stillingen

Som centervicedirektør vil du referere til mig og sammen udgør vi Neurocentrets øverste ledelse. Vi løser den fælles ledelsesopgave i tillidsfuldt samarbejde med hinanden, vores stab, centrets afdelingsledelser, samt de øvrige centerledelser og Rigshospitalets direktion. Du vil have mange selvstændige ansvarsområder såvel internt i Neurocentret som på tværs af centre i Rigshospitalet og i relation til eksterne samarbejdspartnere i form af andre hospitaler, organisationer m.m.

Vi står overfor en række store og samfundsomvæltende opgaver de kommende år. Vi yder udredning, behandling, forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau - det er et rigtig godt udgangspunkt. Men når jeg kigger blot 10 år frem, ser jeg en fremtid inden for Neurocentrets ansvarsområde, der kalder på handling nu. Den perfekte storm genereres af en kombination af grundlæggende tre faktorer, 1) den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre, 2) mange nye udrednings- og behandlingsmuligheder. Disse to faktorer forventer jeg vil kræve 30% mere af alt hvad vi gør, hvis vi fortsætter som i dag. 3) Til gengæld vil vi formodentligt med baggrund i samme demografiske udvikling have 10% færre medarbejdere end vi har i dag.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi sammen med vores ledergruppe finder nye måder at organisere og prioritere behandlingen af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og rygmarv, så vi er klar til den nære fremtid om bare 10 år.

Om mig som ledelsesmakker

Jeg har et stort fokus på værdibaseret sundhed og etik. Det er grundlæggende vigtigt for mig af at alt hvad vi gør, skal skabe værdi for vores patienter. Vi skal forstå og respektere vores patienters hele liv, ønsker og værdier. Jeg insisterer på et kontinuerligt fokus på optimering af vores patientforløb, så disse skaber mest mulig værdi for vores patienter og med omsorg for det hele menneske. Idealet for mig er at vores patienter oplever deres patientrejse som et samlet forløb, også når det går på tværs af afdelinger, hospitalet og sektorer. Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om mine grundlæggende tanker, vil jeg anbefale at læse mere i min kronik i nyhedsbrevet Torsdag7:30: https://lnkd.in/eFZ6Ewpk

Hvem søger jeg

Jeg søger en stærk leder - der komplementerer min lægefaglige baggrund.

  • Du har et markant patientfokus og brænder for at arbejde organisatorisk med patientinddragelse og medmenneskelig ledelse.
  • Du har en åben og anerkendende lederstil samtgode samarbejds- og kommunikations­evner, der kan understøtte at visioner, strategier og mål virkeliggøres.
  • Du har gennemslagskraft, er energisk, tager initiativ og er troværdig.
  • Du har opnået og kan dokumentere gode og bæredygtige resultater i dine tidligere lederfunktioner.
  • Du er god til at arbejde sammen med mig og andre i teams, men også til at drible med egne ansvarsområder.
  • Som person er du fagligt nysgerrig og kan udfordre os såvel i Neurocenter som på hele Rigshospitalet.
  • Du evner at udvikle arbejdsmiljøet for ledere og medarbejdere, og er i stand til at skabe psykologisk tryghed for medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Du kan designe og styre processer, der sikrer at vi kommer i mål med vores indsatser på en effektiv og inddragende måde.
Stillingen vil blive besat med en person med

  • Relevant leder­uddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • Stort kendskab til sundhedsvæsnet
  • Gerne med sundhedsfaglig baggrund
  • Erfaring med værdibaseret styring og/eller det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet vil være ønskeligt som kompetencer i relation til vores opgaver de kommende år
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på min mail jannick.brennum@regionh.dk eller telefonisk 29 64 86 52. Du er også velkommen til at kontakte Pernille Claudius Welinder der er min nuværende centervicedirektør på mail pernille.claudius.welinder@regionh.dk eller telefonisk 51 20 33 11.

Ansøgningsfristen er fredag den 7. august kl. 12.00.

Ansøgning med relevante oplysninger og CV sendes online via linket herunder.

Første samtale finder sted på Rigshospitalet den 16.08.2023 i tidsrummet kl. 12-17

Eventuel anden samtale finder sted på Rigshospitalet den 18.08.2023 i tidsrummet kl. 8-11.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge

stillingen.

Hvem er vi?

Neurocentret er et af Rigshospitalets otte centre med ca. 1.425 årsværk og et årligt

udgiftsbudget på knapt 1,2 mia. kr.

Neurocentret behandler patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Det indbefatter både udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, akutmodtagelser og rehabilitering.

Neurocentret består af følgende afdelinger og funktioner:

  • Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
  • Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi
  • Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser
  • Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling
  • Afdeling for Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte
  • Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
  • Afdeling for Krisepsykologi
  • Videnscenter for Neurorehabilitering
  • Regionsfunktion for hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden
Neurocentret har fast base på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, men aktiviteter på alle regionens hospitaler. Du kan finde mere information om Neurocentret på vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/Sider/default.aspx

Neurocentret har årligt 90.000 sengedage og ca. 60.000 ambulante besøg. Vi har eget fagligt, organisatorisk og økonomisk ansvar, men indgår også konstruktivt i Rigshospitalets samlede tværgående mål, udvikling og ledelsesopgaver.

Vi er et af Rigshospitalets største forskningscentre, og vores forskning er anerkendt på højeste internationale niveau og som følge deraf tildelt flere priser

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250437&DepartmentId=17197&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863135

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet