Vagtgående bioanalytiker søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du glad for store analyseapparaturer og synes du det er spændende at arbejde på et akuthospital i stadig vækst? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling søger en vagtgående bioanalytiker. Du skal indgå i vores team af dygtige vagtgående bioanalytikere, som betjener vores store fuldautomatiserede laboratorium og sørger for at vi kan afgive 10,5 millioner analysesvar årligt. Udover døgnservice på analysearbejdet til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, udfører vi også analysearbejde for praktiserende læger og speciallæger, distriktspsykiatrien og flere private hospitaler. Vi servicerer desuden hele hospitalet inklusive psykiatrien med blodprøvetagning og EKG. Størstedelen af blodprøvetagninger og EKG-optag foretages af vores FADL-vagter døgnet rundt, så bioanalytikerne er primært i laboratoriet og går kun på morgenrunde.

Vi er en stor afdeling med mange faggrupper, hvoraf ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Klinisk Biokemisk Afdeling råder blandt andet over:

  • Et af Nordeuropas største fuldautomatiserede laboratorier inkl. båndløsning og kølearkiv
  • Specialanalyser
  • Covid laboratorium
  • POCT-udstyr
  • 3 ambulatorier og mobillab
Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:

  • En spændende afdeling i konstant udvikling, som har en bred vifte af moderne analyseapparatur og et stort analyserepertoire med mange forskellige biokemiske analysefunktioner
  • Højt fagligt niveau som vi forventer, at alle vores ansatte er med til at opretholde
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der har et godt sammenhold med flere sociale arrangementer, som spænder lige fra strikkeklub til fredagsbar
  • Fast rul, så du kender dine vagter og vi er gode til at bytte med hinanden, så arbejde og privatliv kan gå op
  • Grundig introduktion til afdelingen med særligt fokus på oplæring, så du er godt rustet til at varetage dine opgaver og gå i vagt
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og med tiden udvide dine arbejdsopgaver
Vi søger dig, som:

  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst, da Klinisk Biokemisk Afdeling er akkrediteret efter ISO 15189, og lægger stor vægt på kvalitet
  • Er engageret og ansvarsbevidst, da man i vagtsituationer kan stå overfor opgaver, hvor der skal handles selvstændigt
  • Motiveres af nye udfordringer og er fleksibel, da vi har fokus på optimering
  • Er serviceminded, da det er vigtigt for os, at patienten er i fokus og det kollegiale samarbejde er i top
  • Tager ansvar og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Er rutineret bioanalytiker eller glæder sig til at blive det
Har du erfaring med klinisk biokemi og/eller hæmatologi og koagulation er det en fordel, men ikke et krav.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Katrine Röd på telefon 24261658

Stillingen er fast, fuld tid på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende eksamenspapirer, autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.



Ansøgningsfristen er onsdag den 7. juni 2023. Samtaler finder sted i uge 24. Forventet startdato 1. august 2023.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249523&DepartmentId=18519&MediaId=5042&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833185

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet