BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har i flere år erfaret at fysioterapi også er vigtig efter kl. 15.30. Derfor søger vi en fysioterapeut i en delestilling mellem Fysio- og Ergoterapien og Gastroenhedens Intensive Observationsafsnit (GIO) og afsnittet for Akut Højrisiko Abdominalkirurgiske (AHA) patienter. Dit daglige arbejde vil være som aftenvagt i Gastroenheden med base og organisering i Fysio- og Ergoterapien. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, mandag til torsdag fra kl. 13.30-kl. 21.00, fredag fra kl 8-15. Dette er fleksibelt og kan forhandles. I første omgang er stillingen fra d. 1. februar 2024 til den 31. december 2024.
Hvis du har lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme en nyoprettet stilling og har lyst til at arbejde som fysioterapeut på et akut hospital, bør du søge denne stilling.
Om jobbet
I både GIO og AHA afsnittet ses primært patienter der har gennemgået akut og/eller større mavetarmoperationer.
Som fysioterapeut i disse to afsnit, vil du være medansvarlig for den fysioterapeut-faglige vurdering og behandling af patienter med særlig fokus på tidlig mobilisering og genoptræning med henblik på forebyggelse af fald i funktionsevne og øget selvstændighed under indlæggelse samt respirationsfysioterapi. Tilgangen til patientsamarbejdet er med afsæt i Patient Empowerment, for at sikre den bedst mulige kvalitet i arbejdet.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du både får en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor du bliver en integreret del af både Fysio- og Ergoterapien og begge sengeafsnit.
En arbejdsplads hvor uddannelse og forskning vægtes højt i Fysio- og Ergoterapiens samlede opgavevaretagelse for at optimere patientbehandling og forløb, og hvor kerneopgaven er i fokus.
En mentorordning, som alle nye medarbejdere tilbydes at deltage i, som giver en tryg opstart og introduktion til arbejdsopgaver via en kollega og afdelingsterapeut.
Tilknytning til 2 forskellige dynamiske teams, hvor der er en god stemning, højt humør og tæt tværfagligt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, der er motiveret og gode til at lære fra sig.
Dine kompetencer
Vi søger en fysioterapeut, der er i stand til at prioritere arbejdsopgaverne og holder overblik, særlig i de situationer hvor det brænder på.
Du er en teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt. Du skaber samarbejde og relationer med mange forskellige mennesker; såvel patienter, pårørende og på tværs af hele organisationen. Samtidig er du rummelig, initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks og afvekslende hverdag. Dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. Du trives med at have travlt og anvender klinisk ræsonnering i dit fysioterapeutiske arbejde.
Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link; Det handler om liv og om afdelingen her: Fysio-og Ergoterapien, HVH. Hvis du vil læse mere om Gastroenheden, kan du følge dette link Gastro.HVH.
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.
Stillingen er på op til 37 timer og til besættelse fra d. 1. februar 2024
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure:
Ønsker du at høre mere om stillingen, så ring til overterapeut Robert-Jan Nienhuis, tlf. 36322257.
Ansættelsesudvalg består af 2 personer fra Fysio- og Ergoterapien og 1 fra Gastroenheden.
Ansøgningsfristen er 18. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944978