BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Thorvaldsens Museum søger undervisningsmedarbejder til barselsvikariat – en unik mulighed for at introducere børn og unge til et historisk kunstmuseum i udvikling.
Vi søger en barselsvikar til vores undervisningsafdeling til at varetage vores kunstneriske og inkluderende undervisning.
Vi leder efter dig, der
Har en pædagogisk uddannelse eller erfaring med undervisning af børn. Derudover:
- Kan du videreføre den didaktiske retning med spændende undervisningsforløb målrettet forskellige aldersgrupper og læreplaner
- Er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Kan du arbejde struktureret og er god til at planlægge
- Er du god til at samarbejde og kan give en hånd med, hvor det behøves f.eks. i forberedelse af undervisning og events til børn og unge
- Bidrager du til det gode kollegiale samvær
- Befinder du dig godt i at være tovholder ift. vores undervisere
- Har du erfaring med daglig drift, herunder økonomi og afrapportering
Du får bl.a. ansvar for at videreføre undervisningstilbud og selv stå for en del af undervisningen. I forbindelse med skoleferier skal du videreføre og koordinere ferie- og fritidsaktiviteter til børn og unge, som besøger museet i samarbejde med både interne og eksterne. Det er også dig, der kommer til at stå for kontakten til lærere og pædagoger, varetage bookingsystemet Gecko og søger for indkøb, regnskab og afrapportering.
Thorvaldsens Museum er Danmarks første offentlige museum. Det åbnede i 1848 og huser billedhugger Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger. Museet er et Gesamtkunstwerk fuld af farver og med malede lofter og mosaikgulve. Vi implementerer i disse år strategien ”Thorvaldsen i Tiden”, hvor der er fokus på at få museets samlinger i spil på nye måder, samarbejde med samtidskunstnere og inddragelse af nye målgrupper – herunder børnefamilier og unge. Du vil indgå som kollega i et mindre team, der har en bred viden om huset og samlingerne.
Thorvaldsens Museum er en kommunal institution, der er forankret i enheden Kunst og Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Stillingen er på 28 timer om ugen og forventes besat den 1. september 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt undervisningsansvarlig Nanna Lassen på 2946 5577.
Søg via linket senest onsdag den 5. juli 2023
Samtaler er planlagt til den 7. juli.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192859&DepartmentId=19225&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856940