Trainee til disponent i bakseafdeling hos Danmarks største kranforretning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af Danmarks største kranforretning?

Hvis du drømmer om at give den bedste kundeservice, og samtidig lære alt om kran- & transportbranchen, så er det lige dig, vi søger.

Til vores depot i Hvidovre søger vi en trainee til et toårigt læringsforløb som disponent i bakseafdelingen, som er en specialafdeling i vores kranforretning.

I den periode vil du få et bredt indblik i alle vores administra­tive opgaver og løbende blive lært op af erfarne kolleger. En mentor vil følge og støtte dig i dit lærings­forløb. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor der er godt humør, højt til loftet og en uformel omgangstone. Alle gør hver dag deres bedste for at servicere vores kunder ved at koordinere kran- og liftop­ga­ver.

De opgaver, dine kolleger dagligt udfører, og som du gradvist vil lære, er bla. at

  • rådgive og servicere kunder pr. telefon
  • udarbejde tilbud og sikre opfølgning
  • disponere afdelingens materiel og mandskab
  • sørge for nødvendige tilladelser og kurser, så vi kan udføre opgaven
  • kontrollere maskinrapporter og dagssedler
  • forberede og gennemføre fakturering til kunderne.

Vi tilbyder dig:

  • et spændende traineeforløb, som du selv får mulighed for at påvirke, og som vil give dig masser af udfordringer i dit tempo
  • mulighed for personlig og faglig udvikling i samspil med dygtige kolleger og via relevante kurser
  • gode ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening m.m. Din løn vil udvikle sig i takt med din egen udvikling og læring
  • at blive en del af en økonomisk stærk, familieejet virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Vi forventer at du:

  • har afsluttet en ungdomsuddannelse som STX, HHX el.lign. Måske har du efterfølgende uddannet dig til logistikøkonom el.lign. (ikke et krav).
  • har lyst til at lære kran-/transportbranchen at kende i praksis
  • har flair og interesse for IT
  • har mod på at tage ansvar og sætter en ære i at yde en god service over for kunder og kolleger
  • motiveres af at få tingene til at lykkes i tæt samarbejde med dine kolleger
  • taler og skriver dansk og engelsk.

Har du spørgsmål, så kontakt regionschef Dick Peters på 2258 5000. Hvis der holdes ferie, når du ringer, så læg en besked – så vender vi tilbage snarest.

Har du lyst til at blive vores kollega, så tryk på ”søg stillingen” og send os din ansøgning afsted hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

BMS A/S er Danmarks førende leverandør af kranydelser, og derudover har vi også betydelige aktiviteter inden for lastbillifte, baksning, transport og udlej­ning af køreplader.

Vores stab af dygtige medarbejdere servicerer dagligt kunder inden for bl.a. byggeri & anlæg, industrien, telesektoren, olie & gas samt vindmøllebranchen.

BMS A/S er en del af BMS-koncernen, som i alt tæller mere end 2.000 med­ar­bejdere der bl.a. arbejder ud fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, England, USA og Australien.

I 2024 er BMS-koncernen kåret til verdens 5. største kranvirksomhed i det globalt anerkendte magasin International Cranes & Specialized Transport.

Læs mere om BMS på www.bms.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BMS A/S København, Industriholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet