Oplev denne sjældne mulighed for at erhverve en rummelig ejerlejlighed på 131 m² i Hvidovre, præsenteret af Ejendomsmægler Nybolig Hvidovre. Med tre værelser, et stort køkken, og en solrig altan vendt mod en fredelig gård, tilbyder denne bolig nærhed til både natur og byliv – perfekt til familien, der ønsker plads og komfort i hjertet af byen.
Adresse: Hvidovrevej 89B, 1 2650 Hvidovre
Pris: 4.795.000
Det er ikke hver dag at en ejerlejlighed af denne størrelse sættes til salg i Hvidovre, så der er tale om lidt af et scoop for den interesserede køber. Med sine 131 kvadratmeter kan boligen stort set hamle op med et klassisk parcelhus – og med det gavmilde antal kvadratmeter følger naturligvis også et væld af muligheder.
Lejlighedens nuværende planløsning er ganske familievenlig, herunder med tre reelle værelser. Der er hertil en opholdsstue, en spisestue og et køkken samt et flisebadeværelse med badekar og en fordelingsentré med garderobeskab. Boligen har ovenikøbet en altan, som vender ind mod den rolige gård.
Alle tre værelser er regulære, og to af dem er ekstra store. I den vestvendte opholdsstue får man tillige masser af plads, så der er virkelig potentiale for at sætte indretningsidéerne fri.
Køkkenet og spisestue er placeret side om side, og det er fra den lyse spisestue, at der er udgang til altanen. Det rummelige køkken er funktionelt udført med mange skabe og skuffer, og det har integreret kogeplade, indbygget ovn og køle-fryseskab samt vaskemaskine.
På altanen har man glæde af formiddagssolen, og dét med udsyn over nabolaget.
Lejligheden ligger på første sal, og dermed øverst, i en ejendom fra 1958, som huser erhverv i stueetagen.
Den centrale adresse gør hverdagen nem og bekvem, for alle tænkelige faciliteter kan nås til fods. Det gælder eksempelvis indkøb, skole og daginstitution samt sportstilbud. Gåturen til Hvidovre Torv og Vigerslevparken tager desuden kun omkring fem minutter, og man bosætter sig ligeledes tæt på Hvidovre C og Hvidovre S-togsstation.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Boligens areal: 131m2
Værelser: 4
Ejerudgift pr. måned: 5.024kr.
Er I klar til at opleve boligen? Bestil en personlig fremvisning her.
Hvidovre Torv 1, st. tv, Hvidovre
Mandag - Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 15.00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: 10.00 - 15.00