Brænder du for faglig ledelse og kvalitet i ældreplejen? Har du erfaring med udvikling og koordinering i en kompleks sundhedsorganisation? Så er du måske vores nye teamleder i Hvidovre Kommunes Hjemme- og Sygepleje.
Vi søger en engageret og erfaren leder til en nyoprettet stilling som teamleder for Kvalitetsteamet og Kontakten – en central rolle i arbejdet med at styrke faglighed, borgernær service og sammenhængende forløb i ældreplejen.
Om stillingen
Som teamleder får du ansvar for to centrale funktioner:
- Kvalitetsteamet, der understøtter og driver den faglige kvalitet i Hjemme- og Sygeplejen – med fokus på daglig praksis, udviklingsprojekter og implementering af nye faglige tiltag
- Kontakten, som modtager opkald og henvendelser fra borgere og pårørende og sikrer god koordinering og kommunikation mellem borgere og personale
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Varetage den daglige ledelse af Kvalitetsteamet og Kontakten
- Drive faglig udvikling, uddannelse og kvalitetssikring i samarbejde med kolleger på tværs af distrikterne
- Være bindeled mellem faglig strategi og daglig praksis
- Understøtte implementering af nye arbejdsgange og faglige indsatser
- Indgå aktivt i ledergruppen og tværgående samarbejder i kommunen
- Er autoriseret sygeplejerske og har en relevant lederuddannelse (f.eks. diplom i ledelse)
- Har erfaring med kvalitetsudvikling, faglig ledelse og komplekse organisationer – gerne fra det kommunale sundhedsområde
- Kan lede både drift og udvikling og har blik for både helhed og detaljer
- Er en tydelig, tillidsfuld og inddragende leder
- Er god til at kommunikere, samarbejde og skabe engagement
- Ønsker at sætte retning for fremtidens ældrepleje og styrke faglig stolthed og arbejdsglæde
- En meningsfuld og afvekslende lederrolle med stor indflydelse
- En vigtig plads i en organisation i udvikling – med fokus på faglighed, læring og borgerinddragelse
- Et tæt samarbejde med engagerede lederkolleger og et stærkt fagligt miljø
- En organisation, hvor trivsel, tillid og faglig stolthed går hånd i hånd
- Løbende faglig og personlig udvikling gennem temadage, netværk og seminarer
Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre Kommune er organiseret i tre distrikter og en kvalitetsafdeling. Vi arbejder med faste teams, tidlig opsporing og daglig triage for at sikre høj kvalitet og kontinuitet. Vi er placeret tæt på Visitationen og Udrednings- og Rehabiliteringsenheden – hvilket giver gode muligheder for sparring og tværfagligt samarbejde.
Hjemme- og Sygeplejen er en del af Center for Sundhed og Ældre, som har omkring 1.200 medarbejdere. Centeret har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscenteret.
Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 50 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.
Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre og se centerets organisationsdiagram på kommunens hjemmeside (nyt vindue)
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny løn.
Forventet tiltrædelse 1. september 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder af Hjemme- og Sygeplejen Britt-Marie Sølvkjær på tlf. 9351 6198.
Ansøgningsfrist er mandag den 7. juli 2025
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 11. juli (1. samtaler) og mandag d. 14. juli (2. samtaler).
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/564bb78b-0a21-4ec6-803b-c6f0e9d71d4b