Talent U17 mod Vanløse i pokalturneringen

dato

Nyheden er fra Rosenhøj BK

Talent U17 mødte Vanløse fra Øst-2 (2. division) i 3 runde af pokalturneringen onsdag aften på Sønderkær.

Vanløse tog initiativet fra starten og bragte sig som forventet foran 2-0 midt i 1. halvleg.

Rosenhøj fik rykket holdet lidt længere frem på banen og overtog spillet midt på banen.

Et mål af Mads direkte på frispark og et fightermål fra Sigsgaard betød at stillingen var 2-2 ved pausen og Rosenhøj havde initiativet i kampen.

I starten af 2. halvleg havde Nikolaj en friløber som desværre gik lige forbi mål, så stadig 2-2.

Så fik Rosenhøj 3 skader og et dumt gult kort, hvilket betød at Vanløse overtog spillet.

Vanløses overtag i spillet betød at holdet fik scoret 2 mål til stillingen 4-2 midt i 2. halvleg.

Men spillerne fra Rosenhøj kæmpede videre og forsøgte at overtage spillet igen, så kampen blev mere lige igen.

Et rødt kort til Vanløse 10 minutter før tid for brok fik trænerteamet til at satse offensivt, men desværre scorede Vanløse i slutfasen på en kontra til slutresultatet 5-2.

Stor ros til spillernes vilje til at kæmpe sig tilbage når man er bagud 2-0 og dejligt at se at spillere tør spille bolden rundt selvom man spiller mod et hold fra en højere række.

Kilde: Rosenhøj BK