Sygeplejersker til Opvågningen på Hvidovre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi sender nogle kolleger på barsel, så derfor søger vi sygeplejersker, som har lyst til at afprøve opvågningsspecialet med weekendarbejde hver 4. weekend.

Hos os på Hvidovre Opvågning kan du inden du ansøger få muligheden for at besøge os en formiddag eller eftermiddag. Her vil du kunne gå med en opvågningssygeplejerske og på den måde få et indblik i os, vores arbejde og din måske kommende arbejdsplads.

Lidt om os:

Vi er sygeplejersker i alderen 25-62 år og ansat fra 24 op til 37 timer/uge.

  • Vi er​ 11 sygeplejersker i dagsfremmøde, 5 i aftenvagt og 2-3 i nattevagt.
  • Vi har forskellige mødetider over døgnet, for at vi på den måde kan passe patienterne i det flow de bliver opereret i, med både elektiv og akut kirurgi.
  • Så ud over de forskellige mødetider i dagvagt vil du få 6-8 vagter på en 4-ugers plan.
  • De første 8 måneder har du dog kun dag- og aftenvagter.
  • Efter 8-12 måneder kommer du på intensiv i 3 uger og vil herefter opnå status som ansvarshavende.
  • Herefter kan du gå i blandede vagter i døgnets 24 timer.
  • Du arbejder kun hver 4. weekend inkl. fredag aftenvagt, så det bliver nemmere at få familielivet til at gå op.
  • Vi arbejder med ønskeplan i Optima vagtplanssystem.
  • Da vi har åbnet 24/7 fordeles helligdagene også efter ønskeprincippet.
  • Vi prøver at prioritere 3 ugers sammenhængende sommerferie.
Vi tænker om dig, at du:

  • Har et til to års erfaring som sygeplejerske hvor kirurgisk erfaring vil være et plus, men ikke et must, da andre kompetencer også bliver vægtet.
  • Har lyst til at arbejde i en spændende og varieret hverdag som aldrig er kedelig.
  • Er bevidst om egne kompetencer og tilhænger af åben faglig refleksion med både sygeplejerske- og lægekollegaer.
  • Er engageret og har en opsøgende tilgang til ny viden og læring.
  • Har interesse for elektive, såvel som akutte patientforløb over døgnet.
  • Værdsætter et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab med plads til såvel fagligt som socialt samvær.
En arbejdsdag på Opvågningen

Vi modtager patienter hele døgnet både præ- og postoperativt, og på hverdage er patientflowet 50–60 patienter. Du kommer derudover også til at assistere til anlæggelse af centrale venekatetre, epiduralkatetre, bloodpatch og perifere nerveblokader.

Vi kan tilbyde:

  • En Buddyordning med faglig sparring.
  • Tid til patienterne – Du har 2-4 patienter ad gangen som er i Scoop.
  • Erfarne kollegaer omkring dig som du altid kan sparre med.
  • En varierende hverdag med blandede specialer og forskellige patientkompleksiteter.
  • Faglig udvikling hvor du blandt andet vil have stor fokus på smertelindring samt cirkulatoriske og respiratoriske udfordringer.
  • Vi fungerer til tider som en form for intermediært afsnit for præ- og postoperative ustabile patienter, indtil de opnår en stabil status og kan opereres eller udskrives til stamafdelingen.
  • Et rigtig godt samarbejde med anæstesilægerne, som følger op på patientforløbene og er tilgængelige.
Vi går dagligt postoperativt smertetilsyn ude i huset på de patienter, der har fået anlagt epidural som smertebehandling. Det er en funktion, som vil give dig mulighed for kompetenceudvikling inden for smertebehandling samt et stort indblik i husets afdelinger og patienter. Smertefunktionen giver dig desuden mulighed for tværfagligt samarbejde og sparring fra dine kollegaer i hele huset.

Vi samarbejder på tværs i Anæstesiologisk Afdeling. Bl.a. med anæstesisygeplejerskerne, intensivsygeplejerskerne, kursister, vores faste læger og vores læger under uddannelse og ph.d.-studerende.

Vi er en afdeling med en professor tilknyttet og en smerteklinik, og vi har derved et højt fagligt udviklingsniveau og indgår i mange udviklingstiltag og projekter.

Vi er desuden buffer for husets Intensiv i perioder med høj intensiv belastning.

Du kan læse mere om afdelingen på Hvidovre Hospitals hjemmeside.

Hvad kan du forvente?

Du kan se frem til at arbejde på en alsidig afdeling med mange forskellige sygeplejeopgaver samt både lange og korte intensive patientforløb. Du kommer til at arbejde selvstændigt og i skiftende tempo, men du vil også opleve et rigtig godt samarbejde på tværs af faggrupper. En af dine kommende kolleger beskriver det således:

”Vi er en god blanding af både nyere og mange erfarne sygeplejersker, og vi kender hinandens kompetencer. Vi er gode til at bruge hinanden og reflektere, hvilket giver en høj faglighed. Det bruger vi til at tage et stort ansvar sammen, og jeg oplever også stor tillid fra lægerne til sygeplejerskerne.”

Derudover får du:

  • Struktureret introduktionsforløb med to makkere og med vores udviklingssygeplejerske i 8-12 uger.
  • Løbende fokus på kompetenceudvikling af både nye og erfarne sygeplejersker.
  • Intern og ekstern undervisning, fagligt fokus, gennemgang af lokale og regionale instrukser samt kompetencekortforløb.
  • En studieunit med sygeplejestuderende, ambulanceredderelever og interne kursister (anæstesi og intensiv).
  • En specialerettet opvågningsuddannelse i samarbejde med CAMES og KP, som du efter 2 år kan indstilles til.
Har du brug for mere information, og/eller et besøg, inden du søger?

Du kan høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Christina Kjær Ritter på tlf.nr. 5140 8572 eller assisterende afdelingssygeplejerske Marlene Kjær Hansen på tlf.nr. 2440 7992. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen og tage en uformel snak.​

Ansøgningsfrist er fredag d. 18-2-2024. Vi kalder til samtale løbende og finder vi den rette kandidat inden ansøgningsfristen, tillader vi os at lukke for ansøgninger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet