Drømmer du om en hverdag, hvor faglige udfordringer, meningsfulde patientrelationer og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega til udvidelsen af vores lungemedicinske sengeafsnit på Hvidovre Hospital.
Hvem er vi – og hvorfor søger vi nye kolleger? Vi har aktuelt plads til 32 patienter – men nu åbner vi yderligere 8 senge. Det kræver at vi øger vores fremmøde i alle vagtlag, og derfor søger vi nye kolleger, der kan hjælpe os med at løfte opgaven.
Vi er et stort lungemedicinsk sengeafsnit med en bred patientpopulation. Som sygeplejerske hos os bliver du klædt på til at håndtere akutmedicinske problemstillinger, optimere patienter i kritiske og komplekse forløb, fordybe dig i palliation til lungesyge terminale patienter samt spændende medicinske problemstillinger. Du vil desuden få mulighed for at uddanne til at kunne varetage vores NIV og semi-intensive patienter, som vi har 8 pladser til, i vores IMA sektion.
Hvad kan du forvente?
- Et fladt hierarki der prioriterer tværfagligt samarbejde i en kultur med plads til alles input. Vi sætter patienterne først og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb ved at bruge alles erfaring og viden.
- Synlig strategi for sygeplejen: Vi arbejder kvalitetsorienteret og er en del af afdelingens forum for udvikling (UDSYN), for at sikre at vi arbejder efter nyeste viden og har en datadrevet og evidensbaseret tilgang til vores sygepleje.
- Struktureret onboarding: Som ny medarbejder får du en grundig introduktion gennem et 1-årigt onboardingforløb. Dette inkluderer en personlig mentor, individuel kompetenceudvikling og en karriereplan, der tilpasses din erfaring og ambitioner.
- Faglig sparring og udvikling: Vi tilbyder løbende faglig sparring, supervision og mulighed for efteruddannelse. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du et solidt fundament at bygge videre på.
- Fleksible arbejdstider: Vi arbejder efter princippet om ønskeplan, så du har stor indflydelse på hvornår og hvordan du arbejder samt dine fridage. Vi tilbyder vagter på 8 timer, men du har også mulighed for at arbejde 12-timers vagter sammen med en kollega. Alle vagter er i blandede skift med hver 2. eller 3. weekend.
- Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor humor, faglighed og støtte i hverdagen er i fokus. Vi værner om trivsel og balance mellem arbejde og privatliv, da vi mener, at høj trivsel er afgørende for at kunne yde pleje af høj kvalitet.
Struktur for at holde overblik Det er ingen hemmelighed at man hurtigt kan få travlt på en medicinsk afdeling, og vi har derfor forskellige tiltag for at skabe struktur og overblik i vagterne:
- Faste time-outs: Her mødes hele vagtholdet og giver en kort status på om de kan følge med deres arbejdsmængde, om der er brug for at bytte opgaver, hvem der kan modtage nye patienter etc.
- Prioriteringstrekanten: For at sikre at der er enighed om de vigtigste opgaver, hvis vi har travlt.
- Visiterende sygeplejerske: Faciliterer time-out, har overblik over patient flow og kan hjælpe med fx at omfordele patienter eller tilbyde faglig sparring.
- MAS: En medicinansvarlig sygeplejerske i dagvagt der dispenserer og administrerer medicin, pakker dosisæsker og medicin til udskrivelse
- Brobygger: En sygeplejerske i dagvagt der sikrer det tværsektorielle samarbejde, sender PFP og USR samt har telefonisk kontakt med primær sektor
- Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for lungemedicinsk sygepleje.
- Du trives i et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent er ens.
- Du vægter faglig kvalitet, patientsikkerhed og -tilfredshed højt.
- Du bidrager med faglighed, humor og god energi til teamet.
- Du har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi forventer ikke, at du kommer med specialviden – blot lysten og motivationen til at lære.
Har vi vakt din interesse?
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Irene Borup på mail: irene.petrea.borup@regionh.dk eller telefon: 38621995.
Følg os på Instagram: hvh_lungemedicin_d24, hvor du kan få et indblik i vores hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med blandede vagter og hver 2. eller 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf8c96c1-4fc4-45d8-9516-e4922cfa797b