Studentermedhjælpere til Kontor for Struktur- og Reformpolitik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danmark har fået et nyt ministerium – Økonomiministeriet. Vi er allerede godt i gang med arbejdet og er samtidig ved at sætte holdet. Vi er derfor på udkig efter studentermedhjælpere, der har lyst til at bidrage til vores arbejde med at koordinere regeringens store dagsordener og rådgive vores minister om alt fra fremtidens beskæftigelsesindsats over energiøer i Nordsøen til reform af kandidatuddannelserne.

Om stillingen Vi søger dygtige, positive studentermedhjælpere med gåpåmod, der kan hjælpe til med kontorets forskelligartede opgaver, herunder assistere med ministerbetjening. Bliver det dig, får du chancen for at prøve kræfter med arbejdet i centraladministrationen i et nyt ministerium med en helt central rolle i rådgivningen og planlægningen af regeringens arbejde.

Din rolle som studentermedhjælper bliver at bistå kontorets ansatte med fx håndtering af skriftlige regeringssager, udarbejdelse af mødesager, organisering af faglige oplæg samt udarbejdelse af notater, analyser og videnspapirer, der kan indgå i politikudvikling. Der vil i et mindre omfang være behov for hjælp med praktiske og administrative opgaver.

Om kontoret Kontor for Struktur- og Reformpolitik består af 10 fuldtidsansatte, der bistår økonomiministeren med beslutningsoplæg til regeringen og indgår i den løbende koordination af regeringens politikudvikling. Vi spænder bredt og dækker alle større politikområder.

Vi er et kontor med højt til loftet, og vi ønsker at inkludere studentermedhjælpere så meget som muligt i kontorets arbejde. Vi har en klar ambition om at blive en arbejdsplads med høj faglighed, højt engagement og ikke mindst, at vi løfter i flok – særligt når arbejdet til tider foregår i et højt tempo.

Samtidig er vi et kontor, der har det sjovt sammen og prioriterer at holde fælles sociale arrangementer og faglige oplæg.

Om dig Du er studerende på en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.scient.pol., cand.scient.adm eller lignende). Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • Er en holdspiller, tillidsfuld og ordentlig i dit samarbejde med andre.
  • Er analytisk stærk, nysgerrig og besidder gode formidlingsevner.
  • Er initiativrig og har mod på selvstændigt at tilrettelægge længere arbejdsforløb og komme med input til løsningsforslag.
  • Ønsker at tage aktiv del i kontorets dagligdag og aktiviteter.
  • Har lyst til at arbejde tæt på de politiske processer og trives i en hverdag, hvor det til tider går stærkt.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Stillingen er en studenterstilling på fx 15 timer om ugen eller efter nærmere aftale. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie, og der vil være fleksibilitet, når studiet kræver mere af din tid, fx i eksamensperioder.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Ansættelsesområdet er Økonomiministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jon Egeris Karstoft på mail jonkar@oem.dk eller telefon 24 85 60 85 og fuldmægtig Sofie Thorkildsen på mail sotho@oem.dk eller telefon 23 39 68 83.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 16. august 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomiministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170339&DepartmentId=10295&MediaId=3729&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861318

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet