Er du vores nye Rekrutteringstalent?
Tænker du lige nu på at arbejde med HR i en politisk styret organisation, hvor du kan få praktisk erfaring med bl.a. LinkedIn Recruiter og rekruttering? Så er det måske dig, vi søger?
Om jobbet:
Som studentermedarbejder i HR & Udviklingsteamet i Center for Økonomi og Personale, bliver du en del af en arbejdsplads, der rådgiver og vejleder Hvidovre Kommunes 11 forskellige centre. Her får du mulighed for at bidrage til organisationens udvikling og samtidig opnå værdifuld og bred erfaring indenfor HR-feltet i en politisk styret organisation.
Dine primære opgaver:
LinkedIn Recruiter: Arbejde proaktivt med at finde de bedste kandidater til forskellige nøglestillinger i Hvidovre Kommune.
Rekrutteringsprocesser: Understøtte opgaver fra opsætning af jobopslag, udarbejdelse af LinkedIn opslag til Hvidovre Kommunes LinkedIn profil
Administrative og koordinerende opgaver: Deltage i daglige HR-processer, hvor skriftlig kommunikation og koordinering er vigtigt.
Microsoft Office: Benytte dine solide kompetencer i Outlook, PowerPoint, Word og Excel – resten lærer vi dig.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant kandidatuddannelse inden for fx HR, forvaltning, økonomi, samfund, kommunikation eller lignende, med fokus på at arbejde i en politisk styret organisation.
Du er udadvendt, nysgerrig og synes HR-området lige er dig. Du synes, det er spændende og interessant med en arbejdsdag, der kombinerer koordinering, processer og driftsopgaver, og hvor god skriftlighed er et krav.
Du har et godt kendskab til Microsoft Office-pakken og er klar til at lære nye værktøjer at kende.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder dig hands-on erfaring med HR, hvor dine ideer og initiativer bliver værdsat. Du bliver en del af teamet og en ligeværdig kollega.
En god chef: En leder der møder dig i øjenhøjde og tager din udvikling seriøst. En leder der lytter og som sætter tydelige rammer og mål op, så man ikke er i tvivl om opgaven.
Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og stræber efter at levere høj kvalitet i organisationen. Vi laver også fejl, men vi lærer af dem sammen og bliver styrket som team.
Fleksibilitet: Et studiejob, der tilpasses dine studier, så du kan få mest muligt ud af din uddannelse og af at lære HR i praksis.
Udviklingsmuligheder: Muligheden for at sætte dit præg på rekrutterings- og HR-processer og udvikle dine kompetencer.
Er du klar til at tage del i en spændende hverdag, hvor du får lov til at udfolde dine evner og lære en masse nyt? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Husk at jobopslag har en masse ønsker og krav, som du måske ikke matcher 100 procent. Det skal ikke afholde dig fra at søge stillingen alligevel, måske er du netop den kollega vi søger.
Vilkår:
Stillingen vil være på 10-12 timer efter aftale med HR-chef Leila Lind og du ansættes som månedslønnet. Som studentermedarbejder ansættes du i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv.
Du ansættes med en timeløn på 161 kr.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte HR-chef Leila Lind på tlf. 4177 2771 eller mail ladc@hvidovre.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1bb3c6fd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune - Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c81ea9bb-4357-427c-af9a-62da9799561e