Sterilassistent til Hvidovre Sterilcentral

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Har du en sundhedsfaglig baggrund og fx erfaring fra medicinalindustri eller renrums arbejde? Har du lyst til at lære et nyt fag i tæt samarbejde med ca. 30 kvalitetsbevidste kollegaer? Vil du lære at genbehandle instrumenter fra mange forskellige specialer i en aktiv og spændende hverdag?

Så er du måske vores nye kollega.



Om stillingen

Hvidovre Sterilcentral er delvist fusioneret med Den Regionale Sterilcentral, og den endelige fusion forventes at ske i 1. kvartal 2025. Men for nuværende har vi til huse på Hvidovre Hospital, og du kan derfor starte i et lille, nært og trygt miljø, hvor dedikerede og erfarne kollegaer vil hjælpe dig godt i gang. I sterilcentralen har vi et samarbejde med afdelingerne på hospitalet for at kunne levere genbehandlede instrumenter til brug for operationer. Efter endt oplæring kan du forvente medindflydelse på egne opgaver og mulighed for at arbejde selvstændigt.

Dine opgaver vil være:

  • genbehandlingsprocessen (vask, pak og sterilisering af instrumenter)
  • lager- og logistikopgaver
  • koordinere og prioritere pakning af instrumentbakker i tæt samarbejde med Operationsafdelingen og det Dagkirurgiske Afsnit
  • kvalitetssikring og dokumentation
  • instrument- og varebestilling


Vi forventer, at du:

  • er uddannet inden for et sundhedsfagligt område som fx sygehjælper, social- og sundhedsassistent, tandklinikassistent eller operationstekniker
  • har interesse for og erfaring med kvalitetsarbejde og udvikling heraf
  • kan arbejde med IT og har kendskab til sporbarhed
  • er bevidst om egen ergonomi og indtænker vigtigheden af korrekte arbejdsstillinger
  • har teknisk flair og arbejder procesorienteret
  • har udpræget ordenssans og kan arbejde detaljeorienteret
  • evner et tæt samarbejde med kolleger, afdelinger og andre faggrupper
  • arbejder selvstændigt og tager medansvar for oplæring af nye kollegaer efter endt introduktion
Kendskab til T-DOC vil være en fordel.



Om os

Hvidovre Sterilcentral genbehandler instrumenter fra de fleste kliniske afdelinger på Hvidovre Hospital. Sterilcentralen er åben alle dage hele året men med varierende åbningstider: mandag til torsdag kl. 7-23, fredag kl. 7-20 og i weekender kl. 7.45-15, og medarbejderne indgår i vagtrul med skiftende vagter. På Hvidovre Sterilcentral har vi et tempofyldt, spændende arbejdsmiljø med mulighed for at præge egne arbejdsopgaver. Vi arbejder ud fra værdier som tillid, åbenhed og helhedssyn.

Den Regionale Sterilcentral er verdens mest automatiserede sterilcentral og håndterer ca. 46.000 forskellige kirurgiske instrumenter. Den Regionale Sterilcentral er en arbejdsplads for ca. 250 medarbejdere med lokationer på Rigshospitalet Blegdamsvej, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital. Den Regionale Sterilcentral kører i døgndrift 365 dage om året. I Den Regionale Sterilcentral er troværdighed, ansvarlighed, professionalisme og trivsel højt prioriterede værdier.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomster.

Stillingen er en fuldtidsstilling med skiftende vagter i åbningstiden. Du skal påregne en weekendvagt pr. fireugers-periode. Tjenestested er for nuværende på Hvidovre Sterilcentral.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Vi er en røgfri arbejdsplads.



Yderligere oplysninger

Hvis vi har fanget din interesse, eller du har spørgsmål, så tag gerne kontakt til os: Funktionsleder Susana Slemming 2480 1859.



Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Ansøgningsfrist den 28. april 2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet