BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialpædagog til vores Mellemformer på Avedøre Skole
– en kombination af almen- og specialundervisning som holddeling
Du bliver en del af et team bestående af 7 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer, der alle arbejder i vores mellemformer, hvor elever modtager støtte som holddeling i en lille klasse, samtidig med at eleverne beholder deres tilknytning til almenklassen. Vores Mellemformer har en sammensat elevgruppe fra forskellige årgange, og som lige nu dækker 0. – 5.klassetrin.
Børnene har flere forskellige udfordringer at kæmpe med: normskred, grænsesøgning, adfærdsudfordringer og generel uro. Det er fælles for vores lille gruppe, at de er normaltbegavede.
De har alle brug for et trygt og meget struktureret miljø, hvor det er muligt at få hjælp til at synke ned og få nervesystemet i ro, da det for flere af børnene både er strabadserende at være der hjemme og i skolen.
Synes du det lyder interessant - så læs meget gerne videre.
Pædagogisk forventer vi at du er/kan:
- Er uddannet pædagog og gerne kompetencer indenfor special-pædagogik.
- Er dygtig til at arbejde med mentalisering.
- Kan arbejde med dig selv og dit eget nervesystem – således din ro smitter af på børnene, kan skabe fast struktur og har overblik.
- Er god til at afstemme detaljeret i forhold til barnets forudsætninger og behov – fx. i situationer hvor barnet enten er overstimuleret eller udadreagerende.
- Er nysgerrig på barnets perspektiv og kan reflektere over din egen praksis.
- Har en specialpædagogisk værktøjskasse og kender til Low arousal, struktureret pædagogik, KAT-kassen eller lignende metoder.
- Er indstillet på at planlægge og gennemføre skoleaktiviteter
- Kan arbejde sammen om opgaven med lærerne ude i almenklassen – f.eks. co-teaching
- Kan udarbejde handleplaner, arbejde efter dem, samt ikke mindst evaluere dem skriftligt.
Kollegialt forventer vi at du:
- Ser det helhedsorienterede tværfaglige arbejde mellem lærere og pædagoger som en styrke.
- Er initiativrig og bevidst om, hvad du kan byde ind med fagligt og personligt.
- Har situationsfornemmelse og ved, hvorfor du handler, som du gør.
- Tør sætte din egen pædagogiske praksis til diskussion.
- Evner at skabe et godt forældresamarbejde og forstår betydningen af dette.
- Har gode kommunikationsevner.
Vi tilbyder:
- At du kan sætte dit præg på udviklingen af vores Mellemformer
- At du bliver en aktiv del af skolens kompetencecenter
- En arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af medbestemmelse.
- Faglig sparring og tæt samarbejde med skolens vejledere og PPRs kompetenceteam
- Prioriteret tid til samarbejde og forberedelse – tilsynstiden vil være ca. 31 timer pr. uge. Timerne er fordelt både i skole og på SFO.
- Mulighed for indflydelse på den fremtidige pædagogiske udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst og forhåndsaftaler mellem Hvidovre Kommune og BUPL.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 7:50 – 16.00, derudover personalemøder mm., der kan ligge om aftenen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til viceskoleleder Lene Steensberg på 41517365, eller faglig leder Nanna Larsson på 41850454.
Ansøgningsfrist onsdag den 19.6 2024. Elektronisk ansøgning via link.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 26.6 2024 i tidsrummet kl. 14.00-18.00.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d30ccf64)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Avedøre Skole, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054406