Speciallæge til Gastroenheden - Kirurgisk Sektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Speciallæge til Gastroenheden – Kirurgisk sektion,

Amager- Hvidovre Hospital



Øvre kirurgisk team søger en afdelingslæge med interesse i elektive og akutte øvre kirurgiske patientforløb.

Øvre team varetager behandling af alle øvre ikke maligne kirurgiske sygdomme. Vi har operationslejer i dagkirurgisk afdeling med 5-6 indgreb til ukomplicerede patientforløb og operationslejer på den centrale operationsgang til patienter med hernier, kompliceret galdestenssygdom, operationer for svær overvægt, akalasi, refluks, paraesophageale hernier og kroniske smerter efter brokkirurgi. Teamet har implementeret robotkirurgi i efteråret 2023.

Gastroenheden har regionsfunktion for kirurgisk behandling af svær overvægt og højt specialiseret funktion for komplikationer til kirurgisk behandling af svær overvægt i samarbejde med endokrinologisk afdeling.

Vi ønsker en speciallæge i kirurgi som vil indgå i teamet omkring kirurgi for svær overvægt, og være med til at udvikle vores patientforløb for behandling af svær overvægt og komplikationer efter kirurgi for svær overvægt. Du bliver en del af et engageret team med en koordinerende sygeplejerske, engagerede sengeafsnit, speciallæger, det tætte samarbejde med endokrinologisk afdeling og de øvrige nationale centre som behandler svær overvægt.

Du forventes at indgå i forskningen omkring kirurgisk behandling af svær overvægt.

Ansøger anmodes om at beskrive sine kvalifikationer i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer:

Medicinsk ekspert:

Speciallæge i Kirurgi. Der lægges vægt på at ansøger har erfaring med udredning, undersøgelse og behandling af patienter med svær overvægt.

Kommunikation: God kommunikator og evt. uddannelse indenfor kommunikation er kvalificerende.

Samarbejde: Der ønskes en kirurg med gode evner til samarbejde både indenfor og udenfor hospitalet og på tværs af faggrupper. Der ønskes erfaring med arbejde i tværfaglige teams.

Ledelse: Erfaring med ledelse af patientforløb og styring og prioritering af kirurgiske patientforløb vil blive prioriteret.

Sundhedsfremmer: Erfaring med og lyst til at arbejde i og med patientinddragelse - prioriteres højt.

Akademiker: Erfaring med præ-og postgraduat undervisning er kvalificerende og prioriteres højt. Speciallægen skal indgå aktivt i afdelingens samlede uddannelsesfunktion og deltage i videnskabeligt arbejde. Ansøgere med videnskabelig erfaring indenfor området vil blive prioriteret.

Professionel: Speciallægen forventes at være åben, fleksibel og loyal samt kunne arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau – og at være en god kollega. Det er en forudsætning at lægen er bekendt med juridiske og etiske aspekter af lægearbejdet og efterlever disse.

Gastroenheden betjener planlægningsområde syd i Region Hovedstaden med 600.000 borgere og varetager akutte og elektive kirurgiske- og gastromedicinske patientforløb. Enheden har kirurgiske, gastromedicinske samt fælles sengeafsnit inkl. et semiintensivt afsnit, en central operationsgang, et endoskopiafsnit, ambulatorier og daghospitaler indenfor begge specialer. Godt samarbejde med dagkirurgisk afdeling.

I 2024 etableres en fælles FAM på Hvidovre hospital med speciale opdelte sektioner.

Vi tilbyder

  • Et team med et godt samarbejde
  • Faste operationsdage med operationer for svær overvægt og komplikationer dertil
  • Ambulatorier med speciale patienter
  • Oplæring i kirurgisk behandling af svær overvægt og komplikationer dertil
  • Mulighed for forskning og udvikling inden for området
  • Deltagelse i vagtfunktioner og øvrige arbejdsforhold aftales individuelt.
Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos Cheflæge Inge Marie Poulsen, Tlf: 23717515. Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning stiles til Cheflæge Inge Marie Poulsen, Gastroenheden 360. Ansøgningsfrist 12.02.24.

Ansøgning sendes elektronisk via nedenstående link. Samtaler kan forventes i uge 8.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976607

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet