socialrådgiver søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familieambulatoriet, Amager og Hvidovre Hospital, søger en socialrådgiver fra 1. marts 2024 eller snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital er et tværfagligt specialafsnit under gynækologisk/obstetrisk afdeling, som varetager svangeromsorgen for socialt og psykisk sårbare gravide, gravide med et nuværende eller tidligere forbrug af potentielt vanedannende medicin, alkohol eller andre rusmidler, gravide hvor partneren har et nuværende forbrug af rusmidler og endelig gravide, der lever med HIV.

Målet med indsatsen er, at der under graviditeten hen mod barselsperioden og udskrivelsen skabes kontinuitet og sammenhæng under hele patientforløbet, med fokus på ressourcetænkning, den tidlige indsats og samarbejdet omkring familien med de øvrige sektorer. Med stillingen får man, i samarbejde med de andre socialrådgivere, ansvaret for brobygning til kommune og civilsamfundstilbud for familierne.

Personalegruppen består af 5 læger, 9 jordemødre, 4 socialrådgivere, 2 sundhedsplejersker, 1 psykolog og 2 sekretærer.

Familieambulatoriet har et omfattende og formaliseret samarbejde med mange fagpersoner og instanser i den primære social- og sundhedssektor og i hospitalssektoren. Arbejdet er proces- og helhedsorienteret.

Arbejdstiden vil først og fremmest være på Hvidovre Hospital, men man skal påregne at en dag om ugen kan være på Hillerød Hospital.

Der er tilsvarende familieambulatorier i de øvrige 4 regioner, og alle 5 ambulatorier har et indbyrdes samarbejde på nationalt plan.

Erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt kendskab til børneområdet og erfaring med voksne med alvorlige psykosociale problemer er ønskeligt. Kendskab til relevant lovgivning på området forudsættes.

Vi tilbyder:

  • et godt og inspirerende arbejdsmiljø
  • personlig og faglig udvikling
  • tæt teamarbejde
  • en udfordrende og spændende hverdag
  • indføring i gravides og børnefamiliers vilkår i Danmark
  • mulighed for at arbejde med særligt socialt udfordrede gravide og børn
  • relevante kurser
Vi forventer:

  • min. 3 års erfaring som socialrådgiver
  • kendskab til gældende lovgivning på området – med særligt kendskab til aktivloven og servicelovgivning
  • interesse for og engagement i patientgruppen
  • interesse for og erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • god kontaktevne
  • høj grad af tolerance, fleksibilitet, robusthed og rummelighed
  • evne til at arbejde selvstændigt og få tingene til at ske
  • gode samarbejdsevner
  • stærke kompetencer i såvel skriftlig- som mundtlig formidling
  • vidensdeling/undervisning
  • interesse for videreudvikling og forskning inden for området
Der er tale om en stilling med reference til Familieambulatoriets ledelse og afdelingsledelsen i Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Pernille Nørgaard, pernillenoergaard@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 21. januar 2024

Ansættelsessamtaler: Tirsdag d. 23. januar 2024



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet