Socialrådgiver eller socialformidler til Familierådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du socialrådgiver eller -formidler og vil du sammen med os styrke fokus på det gode socialfaglige håndværk med det formål at skabe positive og inddragende forandringer sammen med familierne i Hvidovre? 

Så er du måske én af de familierådgivere, vi har brug for i familierådgivningen til at arbejde med vores børn/unge og deres familier ud fra en inddragende tilgang med flere børnesamtaler og hyppigere opfølgning. 

I forbindelse med implementeringen af Barnets Lov og de arbejdsopgaver det medfølger, opruster vi med ekstra stillinger i afdelingen. Vi søger derfor 4 stillinger fordelt i vores nyoprettede anbringelsesteam, i vores ungeteam og i vores børnehandicapteam. 

Vores udgangspunkt er barnet i centrum og du skal have lyst til at bruge din faglighed til at skabe resultater sammen med udsatte børn, unge og deres familier.

Om os

Familierådgivningen er en afdeling med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er en afdeling, som har godt kendskab til hinanden både fagligt og socialt. Vi holder af at have en humoristisk og positiv tilgang til vores arbejdsliv og arbejdsopgaver, ligesom vi nyder hverdagen sammen, hvor vi værdsætter faglige og personlige forskelligheder.  

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager et fælles ansvar for at trivsel og travlhed går hånd i hånd.

Vi er organiseret i teams og har et børneteam, et ungeteam, et anbringelsesteam, et modtagerteam, et børnehandicapteam og et administrativt team.

Ledelsesteamet består af en afdelingsleder, en souschef og teamledere for afdelingens teams. 

Anbringelsesteamet

I forbindelse med Barnets Lov og de opgaver, det bl.a. medfølger, har vi i Hvidovre kommune valgt at omorganisere os, så vi opretter et anbringelsesteam. Du vil derfor blive en del af at forme et sådan team med i alt 7 familierådgivere og 3 familieplejekonsulenter. 
Vi skal have 2 nye kollegaer og ønsker at den ene har lyst til at indgå i et makkerskab om at skrive tvangssager. 

Ungeteamet

I ungeteamet arbejder vi med unge i alderen 13-18 år samt unge i efterværn. Vi arbejder efter "Lige Muligheder", hvilket betyder, at vi er på forkant og arbejder med tidlig indsats og at de indsatser, vi iværksætter, skal være mindst muligt indgribende for de unge. I ungeteamet bliver du en del af et team på 9 familierådgivere. 

Børnehandicapteamet

I børnehandicap arbejder vi efter modellen "Sammen om Familien", som har fokus på mere dialog, tættere kontakt med familierne og et øget og kvalitetsmæssigt styrket samarbejde på tværs samt en tæt og hyppig opfølgning på sagerne. Teamet består af 8 familierådgiver, som varetager sager, som omhandler handicapkompenserende ydelser samt ydelser efter reglerne om støtte til børn og unge. 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og mulighed for at udføre godt socialt arbejde i samarbejde med andre faggrupper 
  • God faglig støtte og sparring i sagerne, ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af teamleder og løbende kollegial sparring
  • Rummelige og omsorgsfulde kolleger
  • En tydelig ledelse der sætter retning
  • Ekstern supervision
  • Mulighed for at arbejde hjemme
  • Du vil blive en del af en velfungerende afdeling, der spænder bredt både alders- og erfaringsmæssigt 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler - gerne med erfaring. Vi har dog god erfaring med at tage imod nyuddannede 
  • vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet
  • kan arbejde selvstændig, er engageret, pligtopfyldende og fleksibel
  • evner at arbejde tværfagligt og systematisk
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne ønskes besat 37 timer/uge

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Forud for ansættelse indhentes der reference samt børne- og straffeattest.

Vi forventer stillingen besat snarest muligt eller med tiltrædelse senest den 1. marts 2024.

Ansøgningsfrist

10 januar 2024.

Vedr. stilling i børnehandicapteamet afholdes ansættelsessamtaler d. 16. januar 2024.

Vedr. stilling i ungeteamet afholdes ansættelsessamtalerne d. 17. januar 2024. 

Vedr. stilling i anbringelsesteamet afholdes ansættelsessamtaler d. 19. januar 2024. 

Ved ansøgning skriv i overskriften, hvilken stilling/stillinger du søger. 

Kontakt
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder for Ungeteamet Anja Løfberg 41866794, teamleder for Børnehandicap Carina Nielsen 50913016 eller afdelingsleder Hanne Balle-Jensen 29161622. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5d7a7d13)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen og Børnehandicap, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958703

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet