BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til vores nye bosted på Amager. Vores bosted er godkendt til voksne mennesker diagnosticeret med Autismespektrum-forstyrrelser og komorbide diagnoser. På Amager er vi et rigtig hyggeligt mindre bosted med plads til 4 beboere i egen lejlighed.
Vi arbejder ud fra en, for hver beboer, særligt tilrettelagt pædagogisk tilgang og døgnstruktur, hvor den enkeltes behov og forudsætninger imødekommes bedst muligt. Vi har tid til at gå i dybden med vores borgere, og vi arbejder ud fra princippet om, at alle gerne vil samarbejde og blive hørt. Vi ønsker både at fremme udvikling, men også at vedligeholde den gode udvikling vi allerede har set.
I vores daglige arbejde benytter vi os af TEACCH, som omhandler at være anerkendende og bruge struktureret og visualiseret pædagogik. Low arousal er ligeledes velintegreret i vores pædagogiske tilgang og er et vigtigt redskab i vores arbejde med bekymrende adfærd. Vores generelle målsætning er at skabe trivsel, tryghed og genkendelighed i den daglige struktur. Alt sammen for at give beboerne en så tryg og selvstændig tilværelse i eget hjem som muligt.
Da vi har borgere med støttebehov inden for både det generel pædagogiske men også almen omsorg, personlig pleje og medicinering, tænker vi det særlig relevant, at skabe en tværfaglig praksis hvor pædagoger og social og sundhedsassistenter arbejder side om side.
Af dig forventer vi høj faglighed og lysten til at lære mere, fordi vi hele tiden arbejder på at blive dygtigere.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er engageret i din borger og dit arbejde
- Er tålmodig
- Målretter indsatsen, tager initiativ og fastholder fokus på opgaven
- Reflekterer over din egen og teamets praksis
- Kan arbejde tværfagligt
- Har erfaring inden for, eller interesse for, det specialpædagogiske felt.
- Arbejder ud fra de retningslinjer teamet har fastsat.
Vi tilbyder:
- Høj faglighed
- Supervision og faglig udvikling
- Synlig ledelse
- En aktiv arbejdsdag
- Engagerede kollegaer
- Fuld tid eller deltid, lange eller korte indmøder, alt efter behov
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Atlas CPH ApS, Falkoner Alle, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: hr@atlasgruppen.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886007