Social- og Sundhedsassistent med godt humør, høj faglighed og stort hjerte søges til aftenvagt til døgnrehabiliteringsenhed i Hvidovre Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du kunne tænke dig et meningsfyldt job, hvor du kan udvikle dig selv og samtidig gøre en forskel for både borgere og kolleger, så er Hvidovre muligvis destinationen.

På Svendebjerghave – Midlertidig Døgnrehabilitering er vi ambitiøse. Vi har prioriteret flere ressourcer i plejen om aftenen for at løfte den faglige opgave. Vi er et rehabiliteringscenter i udvikling. Hos os er der fokus på inddragelse af borgernes ønsker og behov og sammen med borgeren, skaber vi det bedst mulige rehabiliteringsforløb.

Du vil få stor mulighed for at dygtiggøre dig inden for den medicinske og kirurgiske sygepleje. Vi har et stort flow af borgere, der både kommer fra hospital og fra eget hjem. Vi har prioriteret en opnormeringen i den nære kontakt med borgeren, hvor fokus er på at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer og bruge disse til glæde og gavn for den faglige indsats hos borgeren. Du skal synes, at samarbejdet med borger, dennes pårørende og dine kollegaer er afgørende for at lykkes med rehabiliteringsforløbet.

Vi tilbyder en inspirerende hverdag, hvor du løbende udvikler dine faglige kompetencer omkring den sygeplejefaglige indsats. Vi har et tæt sammenhold og du står aldrig alene. Vi arbejder i teams, da vi tror, vi lykkes bedst i fællesskab. Vi tror på, at arbejdet med faglighed også styrker glæden og motivationen i arbejdet. Du vil få engagerede og dygtige kollegaer, der kan støtte dig i opgaverne.

Vi ved, at det kan være vanskeligt at starte på et nyt job. Derfor har vi sat tid af til at tage godt imod dig og sikre en god introduktion og oplæring til opgaverne, samt løbende opfølgning på din trivsel og faglige udvikling. 

Stillingen er på 28 timer med vagt onsdag og torsdag, samt fredag, lørdag og søndag i ulige uger.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Louise (21720043) eller Britt (25405657) og du er også meget velkommen til at kigge forbi og se stedet til en kop kaffe eller lignende.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=11562f22)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendebjerghave, Svendebjergvej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet