BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistent i nattevagt
Strandmarkshave er et populært plejehjem, som er kendt for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, hvilket betyder, at beboerne er i centrum, og medarbejderne er ansvarlige for at skabe betingelserne for, at beboerne kan få et meningsfuldt og værdigt liv.
Plejehjemmet består af daghjem, tre plejeafdelinger, køkken, administration og teknisk service.
Vi søger en kollega til den ene plejeafdeling.
Du kan læse mere om Strandmarkshave her: www.strandmarkshave.hvidovre.dk. Og du kan se meget mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk)
Om os
Vores ønske er at give beboerne muligheden for at leve et meningsfuldt liv ved at arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende samt sikre, at beboerne har indflydelse på egen hverdag. Vi sætter alle en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne trives i deres dagligdag ud fra deres individuelle behov.
Der er 24 beboere på afdelingerne, og medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.
Vi sætter stor pris på humor, tillid, ærlighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige vilkår for beboerne.
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt er det vigtigt, at du er fleksibel, da dine arbejds- opgaver svinger mellem almene omsorgs- og plejeopgaver til komplekse opgaver på tværs af afdelingerne i huset.
Du får ansvaret for pleje og omsorg for 24 beboere. Du skal også dokumentere og kommunikere med samarbejdspartnere.
Dine samarbejdspartnere om natten er erfarne social- og sundhedsassistenter i de andre afdelinger, som du kan sparre med.
Derudover har vi et fantastisk godt samarbejde med Akutteam og Hjemmeplejen, hvis der er behov for det.
Om dig
Vi har brug for dig, fordi du med din faglighed og omsorg kan skabe en indholdsrig og tilfredsstillende indsats for både beboerne, evt. pårørende, dine kolleger og andre samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du har et hjerte for ældre mennesker – at du besidder en høj grad af empati og forstår med respekt for det enkelte menneske at tage udgangspunkt i de individuelle behov og varetage dem bedst muligt.
Du har faglig viden om geriatri og demens og har fokus på grundlæggende pleje og omsorg.
Du er opsøgende og fokuseret på at skabe et højt fagligt niveau.
Du er indstillet på udfordringer, forandringer og er god til at samarbejde.
Vi tilbyder
En nattevagtsstilling på 28 timer om ugen - med 7 nattevagter i ulige uge og dermed arbejde hver 2. weekend.
En stilling på et veldrevet plejehjem fuld af gode historier og stærke værdier.
Faglig dialog, refleksion og udvikling.
Gode kolleger, humor og samarbejde på tværs.
En fleksibel arbejdsplads med fokus på kvalitet, værdighed og respekt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og FOA.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder: Anne-Mette Ahlbom Jørgensen, tlf. nr. 5158 7623 eller på mail ajm@hvidovre.dk.
Tiltrædelse 1. juli 2024 eller senere.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni 2024.
Praktiske oplysninger
Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der med dit samtykke kunne indhentes referencer hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=54ba0cea)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Plejehjemmet Strandmarkshave, Tavlekærsvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060672