Skoleleder til Præstemoseskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En skole med fællesskab, høj faglighed og elever, der trives.

Præstemoseskolen er en velfungerende skole med rigtig gode faglige resultater og høj elevtrivsel. Vi søger en ny skoleleder, der kan videreføre alt det gode, skolen står for – og tilføre nyt. Skolen er allerede i dag et godt eksempel for hele kommunens skolevæsen, og den rolle skal du som skoleleder have lyst til at udbygge.

Skolens værdigrundlag baserer sig på overskrifterne: Læring – Fællesskab – Selvværd. Du bliver leder af en skole, der summer af aktivitet, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, hvor alle skolens dygtige medarbejdere kan og vil tage initiativer, hvor samarbejdet med forældre og skolebestyrelse er tæt og inddragende, og hvor eleverne hver dag lærer i et trygt miljø. 

Derudover kan vi i Hvidovre Kommune tilbyde et stærkt ledelsesfællesskab på tværs af kommunens skoler. Ledelsesudvikling vægtes højt og du vil få rig mulighed for at udvikle dig som leder og få sparring om ledelsesopgaven.

Vi forestiller os blandt andet, at du:

  • har en uddannelse som lærer og diplom eller master i ledelse eller tilsvarende ledelsesmæssige uddannelse – og kan dokumentere resultater inden for skoleledelse. 
  • er visionær, samlende og rammesættende og vil arbejde for en god skolehverdag for elever, medarbejdere og forældre.
  • kan gå forrest som skoleleder og skabe følgeskab og motivation hos medarbejderne.
  • er synlig og tydelig samtidig med, at det er naturligt for dig at træde et skridt tilbage og give medarbejdere og ledere mulighed for at få succes med opgaverne. 
  • er en god kommunikator, der kan nå ud til skolens mange interessenter på en inspirerende og tillidsvækkende måde.
  • er en samarbejdende, empatisk og motiverende leder, der har fokus på at udvikle et godt arbejdsmiljø. 
Hvis du vil vide mere

Læs den vedhæftet fulde jobprofil, hvor stillingen, de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommende centerchef for Skole og Uddannelse Ole Møller Laursen, telefon 2860 8690.

Ansøgning 

Ansøgningsfristen er den 6. december 2023. 

Vi forventer at afholde 1. samtale den 12. december 2023 og 2. samtale den 20. december 2023. Der vil være en persontypetest samt tilbagemelding fra HR mellem 1. og 2. samtale.

Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2024. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c674155c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Præstemoseskolen, M. Bechs Allé, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet