Sektionschef til Værksted & Lager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du sætte en strategisk retning og har du teknisk indsigt er du muligvis vores nye sektionschef

"Vores ambition er at være førende indenfor drift og vedligehold af jernbanemateriel i Danmark. Vi er en stærk organisation, der har udviklet sig meget de sidste par år. Vi vil være de toneangivende i jernbanebranchen – dem de andre måler sig op i mod – og derfor søger vi en dygtig personaleleder som på et taktisk og strategisk niveau kan udvikle vores værksteder i Banedanmark?

Jes Øksnebjerg - Områdechef

Velkommen til!

Som sektionschef har du ansvaret for vores to værksteder og lagre i henholdsvis Fredericia og Roskilde. Til at hjælpe dig har du to produktionsledere, som på et operationelt niveau håndterer de daglige opgaver på hver deres værksted. Sagt meget kort - så er det din opgave at udvikle værkstederne og dine produktionslederes opgave at drifte dem.

Du får ansvaret for ca. 25 medarbejderne i alt og din nærmeste reference opad til er områdechefen. Du vil have kontorplads på værkstedet i Roskilde, hvor også den øvrige administration sidder.

Du holder værkstederne kørende - så togene kan køre Stationscenteret 9, 4000 Roskilde

Jernbanebranchen er underlagt streng lovgivning som man f.eks. også kender det fra luftfartindustrien. Vi er ECM-certificerede, og det bliver dit og dit teams ansvar at sikre, at værkstederne lever op til de standarder og instrukser som er blevet udviklet. Du ser frem i tiden og ”spotter” eventuelle udfordringer inden de bliver til problemer for på den måde at sikre en stabil og sikker drift. Når det handler om at udvikle værkstederne på den længere bane, sker dette i samarbejde med områdechefen.

Helt konkret, bruger du bl.a. din tid på at:

  • sikre strategisk optimering af driften
  • have kontakt til kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
  • håndtere kontrakter
  • forberede og afholde KPI – møder.
  • have fokus på kvalitetssikring og løbende forbedringer
  • sikre compliance op imod lovgivning og ECM-certificering sammen med den øvrige ledelse
  • rekruttere og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne samt understøtte et godt arbejdsmiljø.
  • sikre et tidssvarende og moderne lager samt effektiv styring af dette
Samarbejdsorienteret leder med fokus på udvikling og mennesketække

Du er en stærk igangsætter, rollemodel og forandringsleder, som kan modernisere og udvikle forretningen samtidig med, at du også har respekt for det bestående. Du anvender feedback fra den øvrige ledelse til at udvikle nye forslag til måden, vi gør tingene på. En af dine nærmeste kollegaer i den sammenhæng bliver sektionschefen for Materielstyring, Dokumentation & Teknik, hvor bl.a. ansvaret for dokumentation, ibrugtagningstilladelser og sikkerhedsgodkendelser af flåden ligger placeret.

Du har flere års ledererfaring – gerne med ledelse af ledere, og du har erfaring med at drive forandringer, gerne indenfor teknik og produktion. Vi ser derudover gerne, at du har kendskab til certificeringer, for eksempel ISO-standarder eller lignende.

Som sektionschef skal du sætte en strategisk retning og fortsætte udviklingen af sektionen, således at vi til alle tider kan tilbyde de services som vores samarbejdspartnere efterspørger. Du må gerne være entreprenant af natur så nye og flere spændende opgaver kan tilgå sektionen i fremtiden.

Derudover skal det tværfaglige samarbejde i området styrkes, ligesom du skal være en synlig og samarbejdsorienteret partner på tværs af hele Banedanmark.


Om os

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed til selv at skabe og udvikle din sektion. Du bliver en del af chefgruppen for Materiel & Beredskab, og du får muligheden for at påvirke udviklingen for hele området sammen med dine chefkolleger. Vi er ambitiøse med vores faglighed – både når det kommer til materiel og beredskab og når det kommer til ledelse.

Vi vægter personlig udvikling højt og der vil derfor være mulighed for deltagelse i interne og eksterne lederudviklingsprogrammer. Du kommer også til at følge det nye ledelseskoncept i Banedanmark hvor der er stor fokus på dit personlige ledelsesgrundlag og profil.

Derudover kan vi tilbyde fleksible arbejdstider, betalt frokost og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte sektionschef Aksel Christensen på 61 96 86 04 eller områdechef Jes Øksnebjerg på 21 46 15 87

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192554&DepartmentId=22287&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet