BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne i København?
Bolig- og Beskæftigelsesenheden er en enhed i Socialforvaltningens Borgercenter Voksne, som dækker hele Københavns Kommune og arbejder for at støtte udsatte borgere i at være en del af samfundet på egne og samfundets betingelser, hvor vores bidrag især omhandler bolig – og/eller beskæftigelse.
Hvad vil blive dine arbejdsområder?
Du vil blive en del af en sagsbehandlergruppe på 6 medarbejdere. Det forventes at du skal deltage i det daglige arbejde omkring borgere med udfordringer af boligmæssig karakter, f.eks. med at afklare om borgere kan boligindstilles efter de boligsociale kriterier. Herunder afklare om borgeren har behov for yderligere støtte ved indflytning i en kortere eller længere periode.
Du vil også indgå i vores åbne modtagelse, hvor der dagligt ydes generel råd og vejledning til borgere. Som sagsbehandler skal du også samarbejde med de øvrige faggrupper i Bolig- og Beskæftigelsesenheden og yde sparring til kollegaer omkring hvilken indsats, der kan/skal ydes i forhold til at afhjælpe den enkelte borgers udfordringer.
Der arbejdes primært indenfor servicelovens rammer og arbejdsopgaverne er mangfoldige, hvilket bidrager til en spændende og varieret arbejdsdag.
Typiske arbejdsopgaver kan være
- udarbejde indstilling til bolig via den boligsociale anvisning herunder afklarende samtaler, afklaring af støttebehov og udarbejdelse af budget
- at støtte op omkring borgere, der modtager boligtilbud herunder hjælpe med ansøgning om økonomisk støtte til f.eks. indskud, flytning, boligsikring, § 34 støtte mv.
- at give bredt og faglig mundtlig råd og vejledning til borgerne
- at arbejde med ansøgninger om aktindsigt
- at søge værgemål for og med borgere
- at bygge bro til andre relevante kommunale tilbud – f.eks. §83, § 85, §103, §104, §107 og §108
- at bygge bro til relevante tilbud udenfor kommunalt regi i samarbejde med civilsamfundet
- at indgå i faglig sparring og samarbejde med de øvrige faggrupper i Bolig- og Beskæftigelsesenheden
- du har et godt kendskab til den sociale lovgivning, er uddannet socialformidler eller socialrådgiver eller har tilsvarende relevant socialfaglig uddannelse
- du kan lide at arbejde med målgruppen og har kendskab til målgruppens udfordringer
- det er en fordel, hvis du har arbejdet med målgruppen tidligere og har viden om psykisk sygdom og/eller misbrug
- du evner at holde mange bolde i luften og kan arbejde tværfagligt samt styre dit daglige arbejde
- du lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring på tværs af faggrænser
- du har gode sproglige og kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt
- du finder det spændende at arbejde i en enhed, hvor politiske fastlagte mål styrer indsatserne
Bolig- og Beskæftigelsesenheden blev oprettet i maj 2016 og vi er en enhed med omkring 120 medarbejdere. Vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere, mentorer og gadeplansmedarbejdere, som i det daglige drager stor nytte og værdi af hinanden. Vi har mange fælles berøringsflader og en særlig interesse i bolig og/eller beskæftigelse.
Vi har adresse på Vibevej, som også vil være din arbejdsplads.
Arbejdspladsen er aktivitetsbaseret, hvilket betyder, man ikke har en fast plads eller eget kontor. Der er dog mulighed for at trække sig ind i fokusrum, hvor der skal være mere stille og man sidder mere afskærmet.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på hverdage og som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men særlige ønsker om nedsat tid ned til 32 timer om ugen imødekommes. Derudover er der flekstid. Ved ansættelse skal der indhentes privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Sune Lauridsen på 2926 8381.
Søg via linket senest mandag den 28. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 31. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193870&DepartmentId=22615&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888787