To sårsygeplejersker/sygeplejersker med telemedicinsk kursus søges til varetagelse af komplekse sår, kompressionsbehandlinger og kompetenceudvikling i Hvidovre Kommune
Er du sygeplejerske og elsker du at nørde sår? Så kom og "vær en nørd", sammen med os.
Den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025, og derfor er vi i Hvidovre i gang med at ruste os, ved at indføre tværfaglige teams i Hjemmeplejen. Teamséne består af so.su.hjælpere, so.su.assistenter og sygeplejersker og visitator m.fl. Vi opnormerer derfor på sårfagligheden, således at der er en sygeplejerske med speciale i sårbehandling i hvert af vores tre hjemmeplejedistrikter.
Det tværfaglige samarbejde har sin egen mødestruktur, i form af triagemøder og borgerkonferencer. Hos os vil du være en del af et distrikt, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, so.su. assistenter og hjælpere.
Du skal være med til at stå for planlægning og udførelse af undervisning, oplæring og sparring omkring sår- og kompressionsbehandling, både i eget distrikt og bl.a. på vores kommunale plejehjem.
Vi tilbyder:- Engagerede sårsygeplejersker, fra andre distrikter, som altid er klar til en faglig sparring
- Faglig sparring på tværs af distrikterne
- En stilling hvor du kan begrave dig i sår- og kompressionsopgaver og derved udvikle dine kompetencer indenfor området
- Arbejdsfri i weekender og helligdage
- En sårsygeplejerske eller sygeplejerske med telemedicinsk kursus
- Erfaring med komplekse sår- og kompressionsbehandlinger
- En kollega, der tænker det hele menneske ind i behandlingerne
- En handlekraftig kollega, der kan udføre klinisk lederskab ift. komplekse opgaver
- En kollega, der er omstillingsparat da dagene ikke er ens
- En kollega, der har mod på at være med til at opbygge og arbejde med implementering af de nye arbejdsgange som følger med Teams.
Arbejdsopgaverne består af:
- At behandle sår og varetage kompressionsbehandlinger ude i borgerens hjem samt i vores sygeplejeklinikker
- At bidrage til oplæring, vejledning, sårbehandling, kompressionsbehandling m.m. hos vores midlertidige døgnrehabiliteringspladser og plejecentre i kommunen.
- At udføre telemedicinske forløb.
- At planlægge samt formidle undervisning omkring sår- og kompressionsbehandling til sygeplejersker og assistenter i kommunen.
- At gennemgå sår- og kompressionsbehandlingerne i dit distrikt for at få den bedste optimering af forløbene.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi tilbyder 2 faste stillinger på 37 timer.
Ansøgning med relevant dokumentation skal være modtaget senest d. 5./3.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 7./3.
Løn efter gældende overenskomst.
Hvidovre kommune har en generel politik om, at der indhentes straffeattest på alle ansatte.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=72d19acd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune - Hjemmeplejen og Sygeplejen, Høvedstensvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0925ad91-655a-4726-97cf-6e7c883f7bee