BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Røde Kors Herberg for Kvinder søger weekendmedarbejder
Vi søger en medarbejder, som både har interesse og erfaring med målgruppen. Du skal have en empatisk tilgang til kvinderne, men samtidig kunne sætte krav og rammer for adfærd og opholdet. Der er ikke krav om, at du er uddannet inden for feltet, men du skal arbejde professionelt i relationer med sårbare kvinder.
Du skal trives med, at du arbejder på tidspunkter, hvor det faste personale og ledelsen ikke er i huset og have lyst til at indgå i tæt samarbejde med herbergets frivillige medarbejdere.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Arbejde for et trygt og hyggeligt miljø i huset – med respekt for den enkeltes livssituation
- Afholde samtaler, udføre aktivt relations arbejde, både med den enkelte kvinde og i fællesstuen samt at være til rådighed for kvinderne i akutte og vanskelige situationer
- Forebygge og løse konflikter
- Udføre praktiske opgaver såsom at holde fællesområderne pæne
- Observere kvinderne ved mistanke om forgiftning af rusmidler eller andet
- Tilkalde lægevagt, ambulance eller politi hvis nødvendigt
- Yde fysisk og psykisk førstehjælp
- Dokumentere i det elektroniske journalsystem
- Holde dig orienteret om arbejdsgange og den generelle situation på herberget
- Oprydning, lettere rengøring, tøjvask samt rengøring ved pludseligt opståede situationer
- Lave aftensmad/frokost med/til beboerne
Om Røde Kors Herberg for Kvinder:
Røde Kors Herberg for Kvinder er en selvejende institution drevet af Hovedstadens Røde Kors med driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. Herberget er en midlertidig boform under servicelovens §110. Herberget har 27 døgnpladser og er delt op i to afdelinger, Hovedherberget og ungeafdelingen. Målgruppen er kvinder over 18 år med særlige sociale problemer, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i deres nuværende bolig. Kvinderne på herberget har ofte forbrug af stoffer/alkohol og eller psykiske udfordringer.
Udover herbergets forstander og to teamleder, er der på nuværende tidspunkt 28 lønnede medarbejdere, der alle varetager forskellige opgaver og funktioner. Herudover er der ca. 25 frivillige tilknyttet herberget.
Arbejdstid: Weekender i lige uger fra kl.7-15. Udover at være fast weekendvagt ønsker vi, at man kan tiltræde som tilkaldevikar til dag, aften og nattevagter.
Ansættelsestidspunkt: Den ledige stilling ønskes besat fra december 2023
Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.
Løn: Efter gældende overenskomst – tilsynsførende assistent
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Du kan læse om herberget på vores hjemmeside https://www.densocialevirksomhed.dk/roede-kors-herberg-for-kvinder/Sider/default.aspx
Ved telefonisk henvendelse til Teamleder Zainab Abdullah på tlf.nr.: 91171049 i dagtimerne i uge 43 og 44
Ansøgning: Følg linket på siden. Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket.
Ansøgningsfrist: tirsdag d.14. november
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dansk Røde kors Natherberg, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926025