Vi søger 1 reservelæge til en ledig 1-årig introduktionsstilling i intern medicin til besættelse 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansøger til introstillingen skal have gennemført den kliniske basisuddannelse.
Der lægges vægt på at ansøger har interesse for specialet endokrinologi, men ansættelse i stillingen kvalificerer til hoveduddannelsen i de 9 intern medicinske specialer.
Endokrinologisk afdeling deltager i behandlingen af indlagte medicinske patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme. Afdelingen har en meget stor ambulant funktion primært med fokus på diabetes, osteoporose, thyroideasygdomme og adipositas. Dagfunktionen vil primært være tilknyttet endokrinologisk sengeafsnit, ambulatorium, samt Akutmodtagelsen.
Reservelægen indgår under ansættelsen på Endokrinologisk Afdeling i et 8-skiftet mellemvagtslag i en medicinsk akutmodtagelse. Mellemvagtsfunktionen findes også for de øvrige medicinske afdelinger på hospitalet og der er tilstedeværelse af minimum en bagvagt fra en af afdelinger på hospitalet som deltager i vagten.
Afdelingen er særdeles forskningsaktiv inden for områderne diabetes, osteoporose og adipositas.
Afdelingen deltager i studenterundervisningen.
Endokrinologisk Afdeling er en af regionens største med ca. 30.000 ambulante besøg. Afdelingen består af et sengeafsnit, daghospital, ambulatorium samt et forskningsafsnit.
Hvidovre Hospital er en spændende arbejdsplads med mange muligheder for uddannelse og faglig udvikling, og hospitalet er et af landets mest forskningsaktive.
Ønsker du yderligere oplysninger:
Er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jeppe Lerche la Cour, tlf. 2299 7882.
Fremsendelse af ansøgning:
Ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse sendes via linket så vi har det senest d. 30. november. Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter.
Løn og ansættelsesforhold:
Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143269