Projektleder til teknisk planlægning og udvikling hos BMS A/S i kran- og transportsektoren i Norden

dato

Kan du se dig selv være med til at designe en konstruktion, der bruges til at skubbe flere tusinde tons eller flytte en fredet bygning i ét stykke? Eller har du lyst til at udarbejde tekniske forbedringer på vores udstyr og maskiner? Så er det måske lige dig, vi leder efter.

BMS A/S er blandt de førende kran- og transportvirksomheder i Norden. Vi planlægger og udfører en bred vifte af løfte-, bakse- og montageopgaver inden for en række forskellige brancher i Danmark og uden for landets grænser.

Når opgaverne er komplekse, støtter Project & Engineering (P&E) som stabsfunktion driften med teknisk projektledelse, sparring med udførende afdelinger, tilbudsgivning, tegning og beregning af dokumentationstunge projekter. På grund af et stigende antal komplekse projekter søger vi nu en kollega mere til afdelingen.

Med reference til afdelingschefen skal du bidrage til at udbygge virksomhedens markedsposition inden for teknisk planlægning. Opgaverne omfatter bl.a. idéudvikling af udførelsesmetoder og udvikling af materiel.

De centrale nøgleord for dig vil være engagement, initiativ, kommunikation og faglighed samt et ønske om at styrke BMS med teknisk viden for beregning af konstruktioner eller maskiner.

Du skal samarbejde med såvel medarbejdere på tværs af organisationen som med danske og udenlandske kunder. Du kan formulere dig i skrift og tale på både dansk og engelsk, er motiverende og troværdig, ligesom du er vant til at arbejde selvstændigt.

Jobbet vil indebære op til et par ugers rejsedage om året, primært i Nordeuropa.

Din profil:
Du har en teoretisk baggrund som konstruktionsingeniør el.lign. med et par års erfaring fra enten en rådgivende virksomhed, hvor du har siddet med projekteringsopgaver, eller en entreprenørvirksomhed og har nu et godt kendskab til teknisk dokumentation og projektstyring af bygge-/anlægsopgaver.

Det er en fordel, at du har erfaring med programmer som Inventor eller lignende.

Det perfekte job for dig er en blanding af teknisk fordybelse på kontoret og en aktiv rolle i marken under udførelse af projekterne; et job, hvor du skiftevis er den velovervejede rådgiver og praktikeren med øje for det muliges kunst.

Vi tilbyder dig:
Et udfordrende, aktivt og varieret job i en virksomhed, der er i kontinuerlig udvikling og vækst. Ledelsesstilen er værdibaseret med fokus på værdier og holdninger. Alle arbejder under mottoet "Frihed under ansvar", og kulturen er præget af ansvar, engagement, kvalitetsbevidsthed og ihærdighed. Vi har en flad organisationsstruktur med en åben og direkte omgangstone.

Vi har en god pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning samt fitnessfaciliteter.

Tiltrædelse: Efter aftale

Har stillingen fanget din interesse, så tryk på knappen ”Send ansøgning” og send os dit cv og en kort ansøgning. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, før du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Nicklas Prestegaard på mobil tlf. 4095 0700 eller npr@bms.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

BMS A/S er Danmarks førende leverandør af kranydelser, og derudover har vi også betydelige aktiviteter inden for lastbillifte, baksning, transport og udlejning af køreplader. Vores stab af dygtige medarbejdere servicerer dagligt kunder inden for bl.a. byggeri & anlæg, industrien, telesektoren, olie & gas samt vindmøllebranchen.

BMS A/S er en del af BMS-koncernen, som i alt tæller mere end 2.000 medarbejdere, der bl.a. arbejder ud fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, England, USA og Australien. I 2024 er BMS-koncernen kåret til verdens 6. største kranvirksomhed i det globalt anerkendte magasin International Cranes & Specialized Transport.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BMS A/S København, Industriholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/064dd0c7-f24e-47b4-8b85-543a538ec963

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet