BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Storkøbenhavn
For at skabe de bedste rammer for politiets arbejde, er Rigspolitiet i fuld gang med at modernisere politiets bygninger. Til at understøtte moderniseringen søger Rigspolitiet en stærk projektleder, som skal være ansvarlig for it-leverancerne til byggeprojekterne. Som projektleder på et byggeprojekt er du med til at gøre en mærkbar forskel for den del af dansk politi, som har den daglige gang på lokationerne, ved at være med til at sikre, at alt netværk, arbejdspladser og krydsfelter virker upåklageligt.
Din nye hverdag
Hos Rigspolitiets Koncern IT får du et job i en alsidig og dynamisk organisation, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du vil blive en del af det faglige fællesskab i sektionen for projektledelse og i særdeleshed i gruppen af it-byggeprojektledere, hvor der er en høj grad af faglig samhørighed og mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med kompetente og imødekommende kollegaer.
Sektionen for projektledelse består af ca. 30 projektledere og 10 forretningsanalytikere med forskellig baggrund, som alle er dedikerede i arbejdet med deres respektive projekter. Sektionen er endvidere struktureret i fagområder, hvor byggeprojekterne udgør ét af for nuværende fire områder, som projekterne kategoriseres efter. Som it-byggeprojektleder kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige fagområder, lige fra it-specialister over diverse håndværkere til de politifolk, som har deres daglige gang på stedet.
Projekterne i Koncern IT er med til at forme fremtidens IT og spiller en vigtig rolle for vores politi på gaden. Derfor har jeg brug for en proaktiv og dreven projektleder, som kan være med til at sikre effektiv eksekvering af vores projekter og dermed skabe værdi for politiet. Mette Thorup Madsen, Sektionsleder for Projektledelse
Der vil være store forventninger til dig og dine evner inden for projektledelse. Din vigtigste opgave bliver at lede projektet i mål, gennem optimering af samarbejdet og forventningsafstemning af leverancer og tidsplaner, samt klar og tydelig kommunikation.
Du vil komme meget rundt i landet for at inspicere de bygninger, projektets it-leverancer skal leveres til. Du vil derfor have et tæt samarbejde med politikredsene for at sikre tilstrækkelig indsigt i deres behov.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med it-projektledelse og har tidligere gennemført komplekse projekter med succes. Du er en god kommunikator, har styr på interessenthåndtering og finder energi i en udadvendt og opsøgende rolle, hvor det falder dig naturligt at skabe relationer. Du kan begå dig blandt alle typer mennesker og formår at engagere dine projektdeltagere i projektet. Du er åben for at prøve noget nyt, og du er ikke bange for at tage imod forskelligartede projekter.
Du har styr på dine projektdiscipliner og kan strukturere og planlægge dine leverancer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Statens IT-projektmodel, samt erfaring med andre projektrammeværk. Du er undersøgende og analytisk i din tilgang til dine opgaver og arbejder struktureret mod dine mål. Du har et stort gå-på-mod og er ivrig efter at få projektet til at lykkedes. Du har en uddannelse inden for IT eller har en grundlæggende forståelse og interesse for IT.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Tanja Foged Gammelgaard, tlf. 22691077. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi har planlagt at afholde 1. samtaler d. 1. juli 2024 og 2. samtaler d. 4. juli 2024
Ansøgningsfrist: 26. juni 2024
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Koncern IT, Landlystvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068895