Pædagogmedhjælper til Elefantstuen i Børnejunglen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Møder du barnet med tryghed, glæde og varme? Synes du også at barnets første 1000 dage er de vigtigste? Vægter du et stærkt arbejdsfællesskab højt og har mod på at være med til at udvikle en stærk feed- back kultur.

Så søg hos os!

Hvad kan vi tilbyde
Børnejunglen er en 0-6 års institution med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf to af grupperne er Rumlepotter.

Vi tager udgangspunkt i Tryghedscirklen, Sprogtrappen og Den styrkede læreplan for at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling optimalt og dermed skabe meningsfyldte fællesskaber for alle børn. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang.

For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen med planlagte aktiviteter og voksenpositionering. Det indebærer blandt andet at børnene tre gange om ugen bliver opdelt i små grupper om formiddagen. Det giver rammerne til at have fokus på blandt andet sprog og relationsarbejdet med børnene.

Desuden er vi meget optagede af de små overgange i hverdagen, herunder er vi opmærksomme på, hvor vigtigt det er for børns udvikling, at der er kvalitet i rutinepædagogikken som foregår hver dag.

Vi er en pescetarisk daginstitution. Vi har derfor meget fokus på pædagogikken omkring måltidet både før, under og efter.

Vi er optagede af hele tiden at udvikle os, og derfor har vi aftenmøder ca en gang om måneden. Vi har hver anden uge stuemøde og pædagogisk møde i arbejdstiden på afdelingerne. Desuden har vi en til to årlige pædagogiske lørdage.

Det forventer vi af dig
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for børns udvikling og trivsel, som absolut er meget andet end pasning.

Introforløb til dig
Vi ved, at den første tid i Børnejunglen er afgørende for, at du bliver glad for dit nye job. Derfor har vi planlagt et introforløb, som sikrer, at du får en god start og får sat dine kompetencer i spil. Det vil vi gerne fortælle dig meget mere om ved ansættelsessamtalen.

Hvis du synes, at det lyder spændende så kom og arbejd hos os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.

Vil du vide mere? 
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at ringe på 2163 6791 og tale med pædagogisk leder Bente Torndahl.

Ansættelsesforhold
Stillingen er 37 timer om ugen, og du skal starte 1. august 2023

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse vil der blive indhentet udvidede referencer med samtykkeerklæring samt børne- og straffeattest.

Som medarbejder i klynge NB E/Børnejunglen tilbyder vi Falck Healthcare-ordning, der gør at du kan modtage gratis fysioterapi, kiropraktik og massage udenfor din arbejdstid.

Klyngens MED-udvalg har besluttet at vi pr. 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab

Søg via linket senest onsdag den 5. juli 2023
Vi har ansættelsessamtaler den 6. juli.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192863&DepartmentId=19587&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856942

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet