BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I vores tre institutioner har vi ledige stillinger efter sommerferien.
Vi søger pædagoger til fire faste stillinger samt to barselsvikariater. Og vi forventer, at nogle af vores dygtige medhjælpere bliver optaget på uddannelse, hvorfor vi også forventer at skulle ansætte 2-3 nye medhjælpere.
I Børnebyen ved Glyptoteket søger vi:
En pædagog til vores meget velfungerende lille vuggestueafdeling, Porthuset, hvor vi har to stuer.
Til Ny Vartov (døgn-daginstitution) søger vi:
En pædagog til at dække både vuggestue og børnehave. Du indgår i døgnskema og vil således være en gennemgående person i hele huset.
En pædagog til vuggestuen – døgnskema.
En pædagogisk medarbejder til et tre-måneders vikariat.
I Børnebyen Vandværket søger vi:
To pædagoger/medarbejdere med en pædagogisk uddannelse til barselsvikariater i den engelske vuggestue. Du skal tale flydende engelsk samt have godt kendskab til dansk pædagogik.
Det absolut vigtigste for os er, at du synes, at børn er sjove og dejlige, og at hvert lille nyt skridt, de tager i deres udvikling, er fantastisk.
Ud over dette skal du være mødestabil, kærlig, omsorgsfuld, kunne reflektere over egen og andres handlinger, kunne indgå i professionelle arbejdsfællesskaber, være omstillingsparat og have lyst til at arbejde ud fra den nyeste forskning om børns trivsel og udvikling.
Søger du et job i vores døgnafdeling, skal du også være indstillet på at skulle deltage i et døgnskema året rundt.
Er du pædagog, forventer vi, at du kan tage ledelse af rummet på dig og udstikke den pædagogiske retning i et kollegialt fællesskab og i professionelt lys. Du mestrer en positiv tilgang til arbejdet og evnen til refleksion. Du skal være god til at organisere og strukturere dit arbejde.
Du forventes at kunne indgå i forældresamarbejde med åbent sind. Du skal i samarbejde med dine kollegaer sætte mål for gruppen og skabe et udviklingsrum, der er gavnligt for barnets og børnegruppens trivsel og udvikling – dette ud fra klyngens fælles pædagogiske mål. Du kan fint være nyuddannet – vi hjælper dig på vej til erfaringsdannelse.
Er du PAU-uddannet, ved vi, at du er godt på vej uddannelsesmæssigt, og vi tilbyder dig efteruddannelse, således at vi sikrer os, at du kan løfte opgaven.
Er du ufaglært pædagogmedhjælper, håber vi, at du kan byde på livserfaring og modenhed, arbejdsparathed og gerne erhvervserfaring.
Har du en akademisk uddannelse på bachelorniveau og er minimum 25 år gammel og ønsker at arbejde som pædagog, så har vi mulighed for at tilbyde dig meritpædagog-sporskifteuddannelse efter minimum tre måneders ansættelse.
Du skal generelt have en vis robusthed, da du er helt uundværlig, hvis du får job hos os.
Du skal være dedikeret og have evner for faget med børn og pædagogik samt et kompetent øje for børns udvikling, trivsel og læring.
Hvem er vi
Tivoliklyngen består af Børnebyen Vandværket, Børnebyen ved Glyptoteket og Ny Vartov.
Vi er en samling af daginstitutioner i skønne København, Indre By, med børn i alderen 0-6 år. Vi har afdelinger med vuggestue- og børnehavegrupper, en døgnåben afdeling, børn i basispladser samt engelske grupper. Den fysiske placering for afdelinger er i Tietgensgade og i Studiestræde. Alle afdelinger ligger tæt på Hovedbanegården og Tivoli i nyrenoverede og historiske bygninger med masser af sjæl og varme samt gode legepladser/legemuligheder.
Vores pædagogik og arbejdsmiljø
I Tivoliklyngen arbejder vi med fælles pædagogiske mål efter det pædagogiske tilsyn, kort skitseret i nedenstående punkter. Alle skal have øje for disse i planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde.
Vi har et velfungerende fælles MED-udvalg og en velfungerende TRIO-gruppe i hver afdeling. De synlige tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø og arbejdspladskulturen i et samarbejde med ledelse og medarbejdere.
Du bliver modtaget og introduceret godt til jobbet.
Vi er en klynge med et stort fællesskab.
Hvis du vil søge en stilling i vores klynge, bedes du uddybe, hvad dine kompetencer og faglige interesse er, og hvilken aldersgruppe og daginstitution du ønsker at arbejde i.
Vil du høre mere om stillingerne eller aflægge os et besøg, så send en SMS til
- tlf. nr. 2810 1351: Anne Jensen, klyngeleder (job i Ny Vartov)
- tlf. nr. 6037 7486: Jørgen Seemholt i Børnebyen ved Glyptoteket (job i børnehaven)
- tlf. nr. 2628 3716: Pernille Bærentzen i Børnebyen Vandværket (job i vuggestuen)
- tlf. nr. 2943 4717: Helena Lindehammer i Børnebyen Vandværket (job/barselsvikariater i den engelske vuggestue)
Søg via linket senest søndag den 30. juli 2023
Vi holder ansættelsessamtaler efter vores sommerferie i uge 31.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193173&DepartmentId=19313&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872983