Pædagog til Bofællesskabet Lille friheden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bofællesskabet Lille Friheden søger Pædagog til vikariat på 1 år - med mulighed for fastansættelse

Har du lyst til at arbejde med udvikling, nytænkning og høj faglighed?

Vi er et lille bofællesskab i Hvidovre Kommune med 10 dejlige beboere og 5 engagerede kollegaer.

Bofællesskabet Lille Friheden er en del af "Voksenhandicap", som består af 2 bofællesskaber og en klub for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi er 20 fastansatte medarbejdere i hele organisationen, som primært er pædagogisk uddannede.

Bofællesskabet Lille Friheden er opført efter almenboliglovens § 105 med socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. I Bofællesskabet bor der 10 beboere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med meget forskellige behov for støtte til de mest basale ting i hverdagen. Alle beboere har deres egen 2-værelses lejlighed og derudover deler de en fælleslejlighed, hvor vi spiser sammen hver aften og har forskellige sociale arrangementer i løbet af året. 

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i neuropædagogikken og i Antonovskys begreber: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Det er essentielt for os, at borgeren har mest mulig indflydelse på eget liv i trygge rammer.

Vi kan tilbyde:

  • Samvær med nogle fantastiske beboere
  • Høj faglighed og mulighed for kurser og faglig udvikling
  • Fast supervisor tilknyttet vores team
  • Masser af mulighed for at tage ansvar og have indflydelse på dit arbejdsliv
  • En personalegruppe, hvor vi passer på hinanden, hygger os sammen og har det sjovt

Vi forventer, at:  

  • du kan bevare overblikket og være tryghedsskabende overfor såvel beboere som pårørende
  • du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd, samtidig med at du er loyal overfor fælles beslutninger
  • du kan indgå i det pædagogiske arbejde med respekt og anerkendelse

Vi arbejder hver 4. weekend og 1-2 aftener om ugen. Der er personale i Bofællesskabet fra kl. 8-21 i hverdagen og 10-20 i weekenden. 

Ansøgning

Vi søger en medarbejder til et vikariat på 32 timer/ugen fra d. 1/12 eller hurtigst muligt.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Lena Svendsen lbv@hvidovre.dk eller 51587832

Ansøgningsfrist er d. 28/10 - 2023


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=88b08aa5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bofællesskab Lille Friheden, Lille Friheden, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920408

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet