Pædagog søges til naturbørnehave med fokus på udeliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vand på fødderne, jord under neglene, sus i maven og bålduft i håret.

Vi søger dig som er uddannet pædagog til børnehaven, og som ligesom os andre insisterer på, at naturen skal være en del af børnenes dagligdag, også når det regner.

Humlebien er en hyggelig lille integreret institution med fire stuer, fordelt på et vuggestueteam og et børnehaveteam. Vores hus er indrettet med mange både store og små rum, som giver plads til fordybelse med en mindre børnegruppe uanset om det er med store motoriske udfoldelser, om det er til nærværet omkring dialogisk læsning eller noget helt tredje. Vores store legeplads går hele vejen rundt om institutionen (med hegn ml. vuggestue og børnehave), og emmer af alverdens muligheder for leg og læring. I legehusenes lille bydel serveres sandkager og mudderkaffe, under træstubbene findes der kryb, på bakker og i træer afprøves musklerne, i gyngerne får man et sus i maven, især når den voksne hjælper med at skubbe og i køkkenhaverne får både børn og voksne jord under neglene, når der plantes, ordnes og høstes, og sanserne kommer i spil, når bålet tændes i vores bålhus.

Vi brænder for udelivet og derfor er siden marts 2023 været en del af Grønne Spirer, som er en grøn mærkningsordning gennem Friluftsrådet.

Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde, hvilket vi ser både i dagligdagens små øjeblikke, såsom små grin, fællesoplevelser, at hjælpe hinanden og alle siger godmorgen til alle, samt i det store hele hvor vi prioriterer dialog, medbestemmelse blandt alle parter, teammøder, faglige aftener og sociale arrangementer. Vi forventer derfor, at du som vores kollega mødes med os både i professionelt øjemed, men også i et mere festligt kollegialt lag 3-4 gange om året. Som personalet siger:

"Her er plads til medbestemmelse og man er med til at sætte et præg på dagligdagen."

"Fedt, at vi har fællesarrangementer i hele huset både for børn og personale. Man kan godt mærke, at vi er et lille hus og alle er tætte på hinanden og nemt kan hjælpe på kryds og tværs, fordi alle kender alle."

Ud over grønne spirer så er vores mål også at blive en Marte Meo institution. Dette for både at skabe et fælles pædagogisk fodfæste i personalegruppen, og for at sikre børnene det optimale institutionsliv. Hertil skal siges at alle børn er forskellige, pædagogikken er i konstant udvikling og vi derfor altid kan blive bedre. Derfor har vi brug for dig, til at være med til at udvikle vores pædagogiske praksis og til at være nysgerrig sammen med os.

Ligeledes afholder ledelsen MUS- og trivselssamtaler, samt deltager i alle børnesager og i løbende møder, for at være tæt på personalet og den pædagogiske praksis.

For at give plads til alt det ovenstående er vores hverdag bygget op på en struktur af fast mødeskema og forberedelsestiden er indlagt i medarbejdernes skema, og er tid væk fra børn og stuen, hvor du som pædagog kan fordybe og forberede dig fagligt til f.eks. morgendagens aktivitet, næste måneds nyhedsbrev eller et ekstra stuemøde.

Er du nysgerrig på mere, så kontakt leder Jonas Bjørch på tlf. 25449240 eller souschef Heidi Goldmann på tlf 41850010. Vi vil også meget gerne give dig en rundvisning, så du kan mærke efter om vi er det rigtige match for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=51cdf479)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune - Børnehuset Humlebien, Byvej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096861

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet