Overbioanalytiker, Overradiograf eller Oversygeplejerske med sektionsansvar til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne bruge dit ledelsestalent til at udvikle klinisk fysiologi og nuklearmedicin i en stor tværfaglig billeddiagnostisk afdeling, så hører vi gerne fra dig.

Vi søger en sektionsansvarlig overbioanalytiker, overradiograf eller oversygeplejerske til vores Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion. Der er tale om en stilling på fuld tid.

Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion er en del af Afdelingen for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital. Som sektionsansvarlig overbioanalytiker, overradiograf eller oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i samarbejdsrelationer med afdelingsledelsen, afdelingens øvrige sektionsledere samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Din rolle

  • Du er en del af sektionsledelsen for Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Sektion, hvor du sammen med en ledende overlæge sætter retning for aktiviteterne.
  • Du udvikler sammenhængende patientforløb og sikrer høj kvalitet i ydelserne.
  • Du sikrer et attraktivt uddannelsesmiljø og en positiv arbejdskultur for medarbejderne.
  • Du fremmer forskning inden for området.
  • Som personaleleder lytter du, kommunikerer klart og støtter effektivt medarbejderne.
  • Du bidrager til sammenhængskraften i afdelingens ledelsesgruppe.
  • Du samarbejder bredt med andre sektioner og tværfaglige partnere.
Dine kvalifikationer

  • Du er en engageret og visionær leder med gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du har ledelseserfaring og fokus på at fremme videns- og uddannelsesmiljøet, herunder kompetenceudvikling og innovation. Erfaring med tværfagligt arbejde er en fordel.
  • Du er strategisk tænkende og er dygtig til at træffe velovervejede beslutninger med øje for både afdelingens og medarbejdernes behov.
  • Du er erfaren i at lede gennem forandringer i organisationen.
  • Du kan planlægge, prioritere og delegere opgaver effektivt og tilpasse opgaveløsningen i forhold til udfordringerne i stillingen.
Som leder skal du:

  • Have indsigt i og bred erfaring med klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
  • Have evnen til at prioritere og tilpasse dig afdelingens udfordringer.
  • Være troværdig, handlekraftig og en tilgængelig leder, der understøtter og fremmer dialog, anerkendelse og lydhørhed.
  • Kunne arbejde både i mono- og tværfaglige sammenhænge med fokus på sammenhængende patientforløb.
  • Prioritere effektiv ressourceudnyttelse i balance med kvalitet og trivsel.
Hvad tilbyder vi til dig?
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med mentalt fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi arbejder aktivt med personalets trivsel og optimering af arbejdsvilkårene. Der er mulighed for specialisering, oplæring og kompetenceudvikling, når man er kommet grundigt ind i det daglige arbejde i afdelingen.

Om afdelingen
Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin
Har eksisteret siden 2011 og har 270 ansatte. Afdelingen er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og betjener Amager Hospital via et radiologisk afsnit. Derudover betjener afdelingen alment praktiserende læger og speciallægepraksisser i 10 kommuner inden for planområde Syd i Region Hovedstaden.
I Afdelingen har vi samlet al billeddannende diagnostik, dvs. traditionel røntgen, CT-, ultralyd- og MR-skanning, gammakamera, SPECT- og PET-skanning. Derudover benyttes ikke-billeddannende teknikker til funktionsbestemmelse af fx hjerte, kredsløb, lunger, lever, nyrer og hjerne.
Vi er en blandet personalegruppe i både alder og erfaring. Vi har en madklub og derudover arrangerer vi bl.a. biografture, museumsture mm.

Afdelingen består af tre sektioner
Sektionsledelsen for henholdsvis Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk Sektion, Radiologisk sektion og MR-forskningssektion refererer til afdelingsledelsen. Vores kerneydelse er én integreret størrelse bestående af diagnostik, forskning og uddannelse som sikres gennem en optimal sammenhængskraft mellem sektionerne.

Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk Sektion
består af ca. 40 engagerede medarbejdere som varetager en stor undersøgelsesportefølje inklusive en bred vifte af fysiologiske undersøgelser såsom distal trykmåling, lungefunktion, døgnblodtryksmåling, breath-test-undersøgelser mm. Sektionens apparaturpark omfatter en PET/CT-skanner, to SPECT/CT-skannere, to SPECT-skannere, to DXA-skannere. Derudover fremstiller vi selv dagligt radioaktive lægemidler og udfører cellemærkning.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Din ansøgning
Din ansøgning og CV indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaring skal indsendes senest d. 7. april 2024. Vi planlægger samtaler i uge 15-16.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen gives ved henvendelse til ledende overlæge Mads Barløse mads.barloese@regionh.dk eller konstitueret cheflæge professor Hartwig Roman Siebner hartwig.roman.siebner@regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet