BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Centralt i Hvidovre, midt mellem Åmarken st. og Friheden st., bor Tobias med sin mor og far. Tobias er 13 år og lider af Lesch-Nyhan syndrom. Dette betyder, at Tobias er multihandicappet og sidder i kørestol. Tobias spiser lidt, men lever primært af energitæt mælk i sugerør og via mavesonde.
Tobias forstår det meste, men er afhængig af, at du som voksen kan tolke ham og hans signaler, da han ikke har meget sprog. Tobias elsker at være udenfor og at tage på ture, men er også glad for hygge hjemme med højtlæsning, musik osv.
Dit arbejde vil komme til at have en stor betydning for Tobias og hans familie. Du vil komme til at varetage en kvalitetsfyldt og omsorgsfuld pleje. Tobias har brug for hjælp til alt, og dine opgaver vil være: At give medicin, sonde, personlig pleje, bad mv.
Tobias kvitterer med det dejligste smil, grin og glimt i øjet, og selvom der er en del praktiske opgaver, består en stor del af en vagt lige så meget af HYGGE , LEG , FJOLLERIER og HYGGELIGE aktiviteter sammen.
Hver onsdag har Tobias ridefys, hvor man som hjælper tager med. Man kører sammen i Tobias’ handicapbil, og det er derfor et krav, at du har kørekort. Der er desuden ugentlig ledsagelse til handicapsvømning, hvorfor du meget gerne må have samme kærlighed for vand som Tobias har.
Arbejdsplan
Mandag i ulige uger 15.15-18.30
Mandag i lige uger 16.15-18.00 (Du aflønnes for 3 timer)
Onsdage 13.15-18.00
Fredage 15.15-18.15
Søndag. ulige uger 19.30-22.30
Skriv gerne i din ansøgning, om du kan dække alle ovenstående timer, eller hvor mange vagter du er interesseret i pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og får løn svarende til erfaring og kompetencer. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
I denne stilling ansættes du på løntrin 19 som svarer til 163,01 (herudover vil der være tillæg efter klokken 17 samt i weekenden). Du har også mulighed for at søge stillingen som pædagog eller SSA – i dette tilfælde vil du få løn herefter.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen allerede i dag, vi kalder løbende til samtale og ansætter når den rette kandidat er fundet. Der vil være kemimøde i hjemmet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146463&DepartmentId=18957&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907516