BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær søges til Visitationsteam – Gastroenheden Amager-Hvidovre Hospital
Gastroenhedens Visitationsteam søger en lægesekretær med interesse og flair for administrativt arbejde. Ugentligt timeantal 35-37 timer eller hvad du ønsker. Stillingen kan besættes pr. 1. Maj 2024 eller snarest derefter.
Om os
Vi er p.t. 2 glade, energiske og motiverede lægesekretærer, som søger en ny kollega.
Visitationen er et selvstændigt lille team i Gastroenheden, der refererer til Afdelingsledelsen.
Vi sætter stor pris på arbejdsglæde og godt socialt arbejdsmiljø. Der er gode muligheder for teamwork og sparring i opgaveløsningen.
Vi har et rigtig godt samarbejde med vores koordinerende kræftsygeplejersker, ambulatorier, øvrige sekretærer og læger.
Om stillingen
- Vi arbejder dagligt med håndtering/visitering af alle afdelingens henvisninger.
- Vi koordinerer indkaldelse af patienter i kræftforløb i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger.
- Booker/indkalder til forundersøgelse, røntgenundersøgelse, blodprøver og endoskopi.
- Vi varetager funktioner som forespørgsler fra patienter, diagnoseregistrering og kontakt til Økonomikontor/Rådgivningsenheden.
- Omvisitering/vejledning af patienter ifm. frit sygehusvalg/udvidet frit sygehusvalg.
- Opfølgning/oprydning af lister ifm. udrednings- og behandlingsgarantien.
- Fakturering af attester.
- Indberetning til Venteinfo og udskudt aktivitet.
- Vi refererer til afdelingsledelsen.
- Søde kollegaer der sparrer, støtter og hjælper hinanden
- Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller med patienter og patientforløb som omdrejningspunkt
- Mulighed for medindflydelse på organiseringen af din hverdag
- Mulighed for udvikling og varetage andre opgaver efter ønske
- Sekretæropgaver indenfor både gastroenterologi og kirurgi
- En dynamisk og levende arbejdsplads
- Uddannet lægesekretær – gerne med nogle års erfaring
- Kendskab til SP er en fordel
- Du har et godt humør, er stabil, åben, loyal og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du arbejder selvstændigt, struktureret, tager ansvar og følger op på opgaverne
- Du trives med alsidige opgaver
- Du er serviceminded
Gastroenheden blev etableret i 1998 som en enhed mellem kirurgi og medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Enheden er i dag en fast forankret enhed mellem specialerne, hvor varetagelse af fagområder sker ud fra de enkeltes kompetencer. Gastroenheden har til opgave at sikre varetagelse af udredning og behandling i Planområde Syd med ca. 560.000 borgere. Enheden har et stort antal Regions- og Højtspecialiserede funktioner indenfor begge specialer hvor patienterne kommer fra andre planområder/regioner.
Der er ca. 500 ansatte i afdelingen med lægesekretærer, læger, sygeplejersker, og et ledelsessekretariat bestående af økonom, sekretærer og administrative medarbejdere. Afdelingsledelsen består af to cheflæger og en chefsygeplejersker. Sygeplejepersonalet udgør den største del af de ansatte på 350. Der er en stor uddannelsesmæssig opgave for alle faggrupper.
Gastroenheden har en betydelig forskningsaktivitet med ansatte forskere, professorer og forsknings sygeplejersker
Enheden har 95 senge, lægelige ansvar for en akut modtagelse med 25 senge, et semiintensivt afsnit på 7 senge og fælles 5-døgns afsnit. Den kirurgisk sektion har øvre sengeafsnit for patienter med galdesten, brok, refluks og fedmekirurgi, nedre afsnit for patienter med tyk- og endetarmskræft og et akut afsnit med patienter opereret for tarmslyng. Den gastromedicinske sektion har sengeafsnit for patienter med lever-/pankreas sygdom og et afsnit for patienter med inflammatorisk tarmsygdom.
Et stort undersøgelses- og behandlingsafsnit bestående af fælles endoskopiafsnit, medicinsk og kirurgisk ambulatorium, daghospitaler og en stomifunktion. Vi er en del af en stor fælles operationsgang med 4-6 operationslejer dagligt med akutte operationer i hele døgnet.
Aktivitet: Enheden udfører 5-6000 operationer årligt, 15.000 endoskopier inkl. ERCP og EUL, ca. 74.000 ambulante og akut ambulante besøg og 15.000 akutte samt elektive indlæggelser.
I forbindelse med Nyt Amager Hvidovre Hospital etableres en fælles akutmodtagelse (FAM) i 2024, hvor også Gastroenhedens akutte patienter modtages.
Gastroenhedens strategi er ”Vi holder af hverdagen – den handler om liv” og indgår i strategien for Amager-Hvidovre Hospital ” Det handler om liv”.
Du kan læse mere om os via hjemmesiden www.hvidovrehospital.dk, Gastroenheden.
Du er også meget velkommen til at kontakte cheflæge,dr.med Inge Nordgaard-Lassen tlf. 3862 6005/2129 4778 eller visitationssekretærerne Mie Rokatis tlf. 3862 2151 eller Kristina Lynge Hassara tlf. 3862 6359 og få en uformel snak og evt. besøge os.
Ansøgning bedes fremsendt vi nedenstående link og være os i hænde senest den 20. april 2024
Samtaler kan forventes umiddelbart efter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020480