MEDICINSTUDERENDE SØGES SOM FIGURANTER TIL SIMULATIONSTRÆNING PÅ AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du medicinstuderende og på udkig efter verdens bedste studiejob? Synes du, simulation er spændende? Brænder du for uddannelse af sundhedsfagligt personale? Så kan du være vores nye kollega!



Da flere af vores nuværende medicinstuderende snart er færdiguddannet, så søger vi nye timelønnede medicinstuderende til vores figurantgruppe hos Klinisk Træning på Amager og Hvidovre Hospital. Klinisk Træning er en simulationsenhed, som i tæt samarbejde med klinikere tilrettelægger kompetenceudvikling for hospitalets ansatte og studerende. Klinisk Træning er organisatorisk placeret i staben Patientforløb og består af 5 konsulenter alle med sundhedsfaglig baggrund.



Om stillingen

Arbejdet består primært af at være figurant, hvor man skal agere patient i diverse træningsscenarier. Dagen og scenarierne udvikles af en konsulent fra Klinisk Træning eller andre samarbejdspartnere, og vi træner både med studerende, sygeplejersker, jordemødre, læger samt tværfagligt faggrupperne imellem. Som figurant kan du altså komme til at spille alt fra en social udsat patient til en blødende gastrokirurgisk patient. Scenarierne bliver altid sendt til figuranterne nogle dage i forvejen, så der vil være rig mulighed for at forberede sig på casen inden.

Arbejdstiderne er fleksible, og du får stor indflydelse på egen vagtplan, da der afholdes holdmøder to gange om året, hvor holdlederen planlægger vagter sammen med jer. Du kan forvente vagter på alt mellem 3 til 10 timer på de to matrikler (Amager og Hvidovre) samt i kommunalt regi i det tidsrum, som afdelingen ønsker. Nogle gange kan du forvente at starte på én matrikel og slutte på en anden indenfor samme vagt.



Om dig

  • Du er medicinstuderende og har gennemført 3. semester af bacheloruddannelsen
  • Du kan indgå i et tværfagligt team af engagerede undervisere og simulationsinstruktører
  • Du er frisk på at tage medansvar for andres kompetenceudvikling
  • Du kan lide at spille skuespil


Dine opgaver

  • Agere figurant (patient eller pårørende) i en full scale simulation
  • Agere operatør ved at styre figurantens eller fantomets vitale parametre under en simulation
  • Praktiske opgaver som f.eks. opstilling og oprydning
  • Oplæring af nye figuranter

Så har du lyst til at indgå i et studierelevant og spændende sundhedsfagligt miljø med mulighed for at møde dine kommende kollegaer og tage stor del i deres kompetenceudvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Der er ansøgningsfrist d. 19. april 2024 kl. 12. Der afholdes samtaler d. 25. april.



Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Maria Werner på mail maria.werner@regionh.dk eller på tlf. 21 13 34 25. Du kan også følge vores Instagram @klinisktraening_ahh for at se mere om, hvem vi er, og hvad vi laver. Vi glæder os til at høre fra dig!



Løn- og øvrige vilkår i henhold til gældende aftale for lægestuderende, der ansættes til varetagelse af simulation- og færdighedstræningsfunktioner samt tilhørende opgaver.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-10 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet