BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lønansvarlig hos Anchersen A/S
Er du talstærk, struktureret og omhyggelig? Så har vi et spændende job til dig hos Anchersen!
Har du lyst til at tage ansvaret for vores lønbehandling i Lessor Løn? Systemet er ny implementeret når du begynder hos os. Det er en forudsætning at du har erfaring med lønbehandling, system kendskab er ikke afgørende, men nødvendigt med erfaring af timelønnede, månedslønnede og overenskomster.
Om jobbet
Du bliver en del af vores administration hvor vi understøtter vores forretning der omfatter rutebuskørsel i Storkøbenhavn og Ringsted, samt vores turistafdeling Anchersen-Fladså. Vi er kendetegnet af en flad struktur, uformel omgangstone og høj faglighed. Her vil du opleve, plads til personlig udvikling, nye initiativer og en høj grad af frihed i dit arbejde.
Du får hjælp af en assistent som bogfører løn, søger refusion og hjælper ved lønbehandlingen, samt alle spørgsmål fra ledere og chauffører ift. løn, barsel, sygdom og ferie.
Dine opgaver som lønansvarlig vil være lønbehandling fra A til Z:
- Lønansvarlig for timelønnede og funktionærer i Lessor Løn
- Indberetning til E-indkomst og SKAT
- Refusioner ved sygdom og orlov
- Vedligeholde og administrere SmartTid
- Fraværsstatistik og andre statistikker
- Aktiv deltagelse i automatisering og optimering af vores lønprocesser
Din profil
Du er en erfaren lønbogholder med en positiv indstilling til at arbejde sammen om løsning af opgaverne og møde vores chauffører med et smil. Du skal være en erfaren bruger af office pakken herunder som minimum et højt niveau i excel.
Vi tilbyder et arbejdsfællesskab på vores kontor på Jernholmen i Hvidovre, en frokostordning som er udover det sædvanlige og en pensionsordning med sundhedsforsikring.
Send din ansøgning allerede i dag
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsforløbet, når den rette kandidat er fundet. Er du interesseret, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, vi ønsker hurtig tiltrædelse.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Løn & Personale Egon Boutrup pr tlf. 30401013.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Anchersen A/S, Jernholmen 20, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945834