Leder til nyetableret sektion inden for cyber-, it- og informationssikkerhed (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Storkøbenhavn

Vi styrker fortsat arbejdet med cyber-, it- og informationssikkerhed på tværs af politiet, og vi tilfører derfor medarbejdere og ledelseskraft til vores sikkerhedsområde. Du har dermed en unik mulighed på at påtage dig en udfordrende og afgørende rolle i arbejdet med at beskytte politiets it-systemer og data.

Du bliver ansat som sektionsleder i det nyetablerede Center for Arkitektur og Sikkerhed i Rigspolitiets Koncern IT, og du vil forestå etableringen af en af vores nye sikkerhedssektioner. Sektionen tilføres opgaver og medarbejdere fra den øvrige del af sikkerhedsområdet, men der er også behov for rekruttering og udvikling af sektionens ansvarsområder. Sektionen skal varetage ansvaret for governance, risk, compliance og advisory og vil i første omgang omfatte 10-12 medarbejdere med specialistviden på it-sikkerhedsområdet.

Med styrkelsen af sikkerhedsområdet ønsker Rigspolitiet at sikre, at sikkerhedstiltagene i politiet følger med udviklingen i trusselsbilledet, og at sikkerhedsområdet kan understøtte de digitale løsninger, som udvikles og implementeres i politiet.

Sikring af politiets cyber- og informationssikkerhed
Som sektionsleder har du ansvar for at sikre, at strategier og politikker på informations- og it-sikkerhedsområdet afspejler politiets ønskede sikkerhedsniveau, at ledelsen til hver en tid er orienteret om informationssikkerhedsstanden, og at sikkerhedsløsninger og -arkitektur afspejler trusselsbilledet og politiets behov.

Konkret vil sektionens opgaver omfatte (bl.a.)
- Udvikling og implementering af strategier og -politikker
- Overvågning, vurdering og rapportering sikkerhedsområdet
- Forebyggelse af trusler og træning af medarbejdere
- Risikovurderinger og rådgivning ift. Koncern IT’s udvikling og drift af data- og it-løsninger.
- Identifikation, vurdering og håndtering af sårbarheder og potentielle sikkerhedstrusler

Du får et tæt samarbejde med de øvrige sektioner i sikkerhedsområdet, der bl.a. varetager udvikling og drift af politiets SOC/SIEM-funktion, IAM, DLP og audits, politiets centrale databeskyttelsesenhed samt funktioner og specialister på tværs af Koncern IT. Ligeledes skal du sikre gode og konstruktive samarbejder på tværs af politiet, der naturligvis skal tænkes ind i udvikling af sikkerhedsområdet.

Vores forventninger
Du har uddannelse og relevante certificeringer på sikkerhedsområdet på plads, og du har erfaring fra lignende funktion fra f.eks. finansiel sektor, offentlig myndighed eller it-virksomhed. Du har en meget stor faglighed, som du kombinerer med et stærkt blik for konstruktive løsninger og forretningens behov i sikkerhedsorganisationens leverancer.

Erfaring med ledelse er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan etablere konstruktive, tætte samarbejder med medarbejdere, kollegaer og interessenter i hele politiet og at du er tillidsvækkende og synlig i din ledelse.

Vi lægger stor vægt på, at du har evne og vilje til skabe et proaktivt center med fokus på udvikling af sikkerhedsområdet, resultatskabelse, faglighed og en risikobaseret tilgang til sikkerhedsorganisationens leverancer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at centerchef kontakte Kasper Schiøth på tlf. 2913 1604. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 9. november 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Koncern IT, Landlystvej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet