BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er i gang med at udvide vores kapacitet, da vi har fået tilført ca.15.000 (10%) flere undersøgelser om året i forbindelse med hjemtagelsen af den medicinske afdeling, Glostrup til Hvidovre Hospital, og vi søger derfor endnu en dygtig sekretær. Vil du gerne prøve kræfter sammen med engagerede og glade kollegaer, hører vi meget gerne fra dig.
Der er tale om en stilling på fuld tid uden vagt, hvor arbejdstiden ligger i perioden 7.30 til 15.00.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet håndtering af henvisninger, booking og indkaldelse af patienter til billeddiagnostiske (MR, CT og konventionelle) undersøgelser fra alle hospitalets afdelinger samt fra praktiserende læger. Desuden håndterer vi også hospitalets forskningsbookinger i nogen grad.
Derudover kommer du til at varetage telefonpasning, modtagelse af patienter, koordination af undersøgelser og fremmøde, medvirke som referent ved diverse møder og evt. monitorere lager for kontorartikler og varebestilling.
Vi forventer, at du:
- kan udvise fleksibilitet i opgavevaretagelsen i en travl afdeling
- har højt fagligt engagement og ansvar i dine daglige gøremål
- har en positiv tilgang og sans for humor
- er serviceminded i din tilgang til patienter og samarbejdspartnere
- har en positiv indstilling og lyst til de nye udfordringer, fremtiden bringer os
- kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og prioritere i stressede situationer
- besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner
- er uddannet lægesekretær
- Vi tilbyder:
- et godt arbejdsmiljø i en stor afdeling
- gode og ansvarsbevidste kollegaer og et godt socialt fællesskab – også tværfagligt
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- vi gør meget ud af oplæring/genopfriskning til både nye og etablerede kollegaer
- Vi kan garantere godt kollegaskab og gode grin – også når vi har travlt
- en afdeling, hvor sekretærernes indsats er værdsat
Om afdelingen
Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed (FBE) er en stor og robust organisation med 350 ansatte. FBE er sammensat af Radiologisk Sektion (Hvidovre og Amager), Klinisk fysiologisk/ nuklearmedicinsk sektion og MR-forskningssektion.
Radiologisk Sektion er den største sektion i FBE og har samtlige undersøgelsesmodaliteter. Afdelingen, som er begunstiget af ny apparaturpark, er placeret i nye lokaler. FBE arbejder med Agfa-RIS/PACS og SP, men er i netop gået gang med planlægningen med at implementere et nyt RIS/PACS-system, som hedder Sectra.
Afdelingen er uddannelsessted for både radiografstuderende, bioanalytikere, lægestuderende og speciallæger.
FBE huser en stor forskningsaktivitet, som medvirker til at give et internationalt miljø.
Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads i hastig vækst og ser sekretæren som en værdifuld og vigtig samarbejdspartner.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Annemette Kiær, telefon 38623348.
Ansøgningsfristen er 10. marts.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994376