Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen søger kontorchef til Center for medier og fusioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj velfærd for de danske forbrugere.

ARBEJDSOPGAVER
Centret har ansvar for fusionskontrol på tværs af alle brancher i Danmark og sikrer, at kun fusioner, der ikke hæmmer konkurrencen på et marked, bliver godkendt. Derudover håndhæver centret konkurrencereglerne og sekretariatsbetjener Konkurrencerådet inden for medie-, underholdnings- og sportsbrancherne.

Som chef for centeret vil du have det overordnede ansvar for at lede og prioritere centerets indsats i arbejdet med fusionssagerne og med at håndhæve konkurrencelovgivningen samt sikre fremdriften i de enkelte sager.

Som led heri vil du bl.a. have ansvar for følgende arbejdsopgaver:

• Vurdere om fusioner mellem større virksomheder er anmeldelsespligtige, og om de skal godkendes eller forbydes
• Håndhæve konkurrencereglerne i medie-, underholdnings- og sportsbrancherne, herunder opspore, efterforske og gribe ind overfor ulovlige konkurrencebegrænsende aftaler (f.eks. karteller) og over for virksomheder, der misbruger deres dominerende stilling.
• Arbejde for at mindske omfanget og effekterne af konkurrencebegrænsende regulering.

Du får ledelsesansvar for 17 engagerede og dygtige medarbejdere. Opgaverne løses i tæt samarbejde med styrelsens direktion, øvrige centre og eksterne samarbejdspartnere, og arbejdet indebærer hyppig kontakt til bl.a. virksomheder, advokater og andre rådgivere, Kommissionen, ministerier og andre offentlige myndigheder. Derudover må forventes jævnlig kontakt med pressen.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller på tlf. 4171 5118 eller vicedirektør Tine Rønde på tlf. 4171 5021.

DU
• Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx inden for økonomi eller jura, og et solidt kendskab til samt praktisk erfaring med fusionskontrol
• Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger, der involverer både økonomiske og juridiske analyser
• Du er resultatorienteret og kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø
• Du er modstandsdygtig, har en stor arbejdskapacitet, god gennemslagskraft og har gode formidlingsevner
• Du skal have en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne, og det er en fordel, hvis du har erfaring og trives med forhandlinger på højt niveau
• Du skal have lyst til og evner for ledelse, og konkret ledelseserfaring vil være en fordel

Som leder evner du at sætte mål, stille krav og motivere dine medarbejdere. Du skaber effektive processer og tager ansvar i forhold til tværgående samarbejde, og du kan disponere din egen tid, så der bliver plads til ledelse i din hverdag.

Det vil være et plus, hvis du har erfaring med ledelse i et politisk præget miljø og med at håndtere beslutningsprocesser i det offentlige.

VI
Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver, der til tider er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet og andre myndigheder. Vores hverdag er præget af humor og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vores kommunikation er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.

At være chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder, at du skal arbejde med strategisk ledelse, faglig ledelse og ledelse af mennesker, og vi både forventer og tilbyder løbende udvikling af dine samlede ledelsesmæssige kompetencer.

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

GENERELT
Stillingen er en kontorchefstilling (løngruppe 1) og besættes på åremål. Årslønnen udgør inkl. tillæg mellem 800.000 og 900.000 kr. Hertil kommer resultatløn og pension. Ansættelse sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via styrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.kfst.dk og skal være os i hænde senest den 9. august 2023. Samtaler forventes at finde sted i løbet af august måned. Alle kandidater der går videre til anden samtalerunde vil blive ledelsestestet.

Tiltrædelse snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170391&DepartmentId=6208&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet