Kombineret stilling som systemadministrator på Cura Social og som konsulent på sundheds- og ældreområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til en arbejdsdag, hvor du kombinerer din tekniske faglighed med din konsulent faglighed til at understøtte vores kerneopgaver på to store velfærdsområder? Så har vi en spændende stilling til dig i Hvidovre Kommune.

Vi søger en kollega til en kombineret stilling som systemadministrator på Cura Social på handicap- og psykiatriområdet og som konsulent til generalist opgaver på sundheds- og ældreområdet. 
Du får et varieret opgavesæt, hvor du indgår i et bredt samarbejde med mange forskellige ledere og medarbejdere med forskellige fagligheder på tværs af to centre.

Som systemadministrator bliver du en del af vores Cura-team, som består af to erfarne systemadministratorer på Cura Omsorg. Du bliver ansvarlig for den tekniske udvikling, vedligehold og support på Cura Social og dine tætteste samarbejdspartnere vil ud over Cura-teamet være projektlederen i Handicap og Psykiatri, centrale nøglepersoner i vores support-organisering og vores IT-afdeling.

I konsulentrollen er du en del af afdelingens konsulent-team, som løser forskellige typer af generalistopgaver inden for patientsikkerhed, organisationsudvikling, politisk betjening, data, ledelsesinformation, kompetenceudvikling, teknologi og projektledelse. Fælles for opgaverne er, at de varierer over tid og at de tilpasses dine kompetencer og erfaringer. Dine tætteste samarbejdspartnere er ud over dine nærmeste kolleger i høj grad ledere og medarbejdere fra decentrale driftsenheder ud fra devisen om, at vi gør det bedst, når vi gør det sammen.  

Dine vigtigste opgaver:

  • Løbende tilretning og udvikling af Cura Social
  • Test og afprøvning af opdateringer på Cura Social  
  • Deltage i kvalitetssikring og udvikling af Cura Social sammen med projektleder og brugergrupper  
  • Understøtte den daglige drift, herunder support af brugere
  • Indberette og følge fejl til Systematic og andre leverandører  
  • Sikre kommunikationen til driften om nye releases, funktioner, fejlstatus mv.  
  • Projekt- og procesledelse i forhold til generalistopgaver på sundheds- og ældreområdet
Om dig

Vi forestiller os, at du er socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannet eller har anden relevant baggrund. Du har erfaring med administration af tekniske systemer og det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til CURA eller andre EOJ-systemer - ligesom det er en fordel med erfaring som konsulent. 

Du er handlings- og løsningsorienteret og er god til at løse komplekse udfordringer i dialog med relevante samarbejdspartnere. Du er nysgerrig, serviceminded og i høj grad en holdspiller, som bidrager med god energi i de relationer, du er en del af. Du er vedholdende og resultatorienteret.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i Udvikling & Administration i Center for Sundhed og Ældre, som består af et Cura-team, et konsulent-team og et administrativt team. Vi er i alt 15 dygtige medarbejdere, som er optaget af tværfagligt samarbejde på kryds og tværs. Vi er ambitiøse – i et uhøjtideligt arbejdsfællesskab. Vi tror på, at vi udvikler os gennem opgaverne og ved at indgå i tværfaglige teams, i sparring og dialog. Vores ambition er at samarbejde bredt og på tværs om at koble strategier og politikker sammen og finde de mest optimale løsninger. Centret består også af fire plejehjem, en hjemme- og sygepleje, Genoptræning, Midlertidig Døgnrehabilitering, Visitation og Sundhed og Forebyggelse.
Center for Handicap og Psykiatri består af Udvikling & Administration, myndighed, misbrugscenter, socialpsykiatri og tre bosteder.

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist d. 24. november 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 
d. 5. december og evt. anden samtale d. 12. december 2023. Forventet ansættelsesstart er
1. februar 2024.

Yderligere oplysninger

Stillingen er på 30-37 timer om ugen og som udgangspunkt er der mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen under hensyn til den fælles opgaveløsning. 

Du er velkommen til at kontakte souschef Mette Rosengaard på qro@hvidovre.dk eller på telefon 41850000 eller projektleder Elena Andrade på eaa@hvidovre.dk eller på telefon 9351 6258.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der, med dit samtykke, blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af tilbud om ansættelse.


 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5c835b32)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udvikling og Administration (SOÆ), Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet